Styr på sagerne

Jeg prøver virkelige at have styr på mine (og familiens) aftaler, men hånden på hjertet, så må jeg jo nok også erkende, at så tjekket er jeg bare ikke. Det fik jeg (endnu en gang) bekræftet den anden dag, hvor jeg var kommet til at dobbeltbooke mig selv og så endda på samme sted, samme tid og samme fokusområde – dog med forskellige mødedeltagere. Det var så pinligt at møde op på mine drenges skole for at deltage i et møde med yngste sønnens lærer og en talekonsulent og så blive mødt af en af mine ældre drenges lærer som beklagede, at de havde dobbeltbooket mig. Det eneste jeg kunne tænke på (ud over at forsøge at kontrollere min ansigtskulør) var, at det jo overhovedet ikke var deres fejl – Det var jo trods alt mig der havde sagt ja til begge møder uden at skænke det en tanke, at de lå på samme tid. Det ene møde har været planlagt i noget lignende ½år og det andet er kommet i stand for relativ kort tid siden. Og da jeg jo ikke kan klanret hverken lærerne eller talekonsulenterne for ikke at have styr på mine aftaler, er der vist ingen anden udvej end at placere ansvaret på mine egne skuldre. Jeg ved skam også godt, hvor det er gået galt. Jeg har ganske enkelt ikke fået overført de aftaler, jeg havde skrevet i min 2016-kalender inden jeg kasserede den og skiftede over til min nye 2017-kalender. Dælme træls… Jeg elsker min fysiske kalender, men overvejer da lidt om jeg skal springet og gå over til kalenderen på mobilen. Jep jeg ved det – Jeg er en teknologisk-dinosaur:-D, men som skrevet; Jeg ELSKER min kalender. Åhhh støn og suk, hvor er det bare mange vigtige beslutninger der skal træffes, når man er voksen;o)

img_20170112_131910

   

madplan uge 2

Vi er startet op med madplaner igen. Vi plejer faktisk at være ret gode til det (hvis jeg selv skal sige det), men det er ligesom det gik lidt i stå i november og december. Eller ikke bare lidt – Madplanen gik faktisk helt i vasken og planlægningen var mere sådan fra dag til dag = En masse daglig frustration og stress over køledisken imedens man desperat prøvede at udtænke en plan over aftenens måltid samt komme i tanke om, hvad der mangler i køleskabet for at næste dags morgenmad og madpakkesmøring kan komme til at fungere gnidningsløst. Det er (for os) uholdbart, dyrt og spild af gode madvarer der ikke bliver brugt pga. dårlig planlægning, så nu er vi altså hoppet på vognen igen og nedenfor kan du se denne uges madplan.

Opskriften på broccolisalaten finder du lige her. Det er første gang, at jeg skal afprøve denne opskrift, så krydser fingre for, at den smager godt. Den ser i hvert fald lækker ud. Det der er i overskud af grøntsager samt kylling bruges så tirsdag som fyld i tærten. Og det ekstra indkøbte skyr kan så spises til morgenmad. Onsdag er der “Gud & Mad” oppe i den lokale kirke. Et fint og hyggeligt arrangement som starter i kirken, hvor præsten fortæller en fortælling fra biblen. Det hele foregår i børnehøjde og børnene bliver inddraget i fortællingerne. Det hele slutter af i konfirmandstuen, hvor der serveres et børnevenligt måltid mad. De to yngste synes bare, at arrangementet er noget af det bedste og nyder det hele i fulde drag – og det gør jeg faktisk også. Vi går normalt ikke i kirke og er vel det man kalder lejlighedskristne. Så der skal gerne en begivenhed (barnedåb, bryllup osv.) til for, at vi går i kirke. Men altså det her “Gud & Mad” arrangement starter klokken 17 og vi er hjemme igen klokken 19, så det er jo nærmest mere tidsbesparende end hvis vi skulle stå for maden den dag;o) og så kombineret med hyggeligt samvær, så er det altså en win-win situation. Risengrøden søndag er kommet på madplanen, fordi der skal tømmes ud i skabe og skuffer. Det samme med Gratinen, da vi har en masse æg der snart skal bruges. Men ellers prøver vi at lave madplanen, så den indeholder minimum en salatdag, en suppedag, en ret med fisk (i denne uge tun på pizzaen;-)) og en tøm-skabet-skuffen-fryseren-dag.

img_20170108_130945

Ting kan misfortolkes (hvis man vil)

Vi har vel alle set en krimi eller et dokumentarprogram, hvor børns tegninger kan give anledning til bekymring og mistanke om mistrivsel. Og man behøves vist ikke at være uddannet børnepsykolog for at kunne lægge en masse “snavs” ind i min søns tegninger. Men men men de kan også overfortolkes, for i følge min søn er forklaringen på disse tegninger helt og aldeles uskyldige, svaret på en livlig fantasi kombineret med en gennemsyret frækhed;-).

Første tegning er, i følge Sigurd, en MEGET vred mand der har fået stjålet sin kæreste. Han har været op og kæmpe med manden der stjal hans kæreste, så nu har han fået en bule i panden og en spaghetti-arm. Sådan var historien bag i hvert fald i dag. I morgen er den måske helt anderledes;o). Det andet billede er et selvportræt, hvor han er fræk og viser bar r** til hele familien. Og jeg må altså give ham – Det ligner faktisk ret godt – Altid med et smil på læben, et glimt i øje og nyder at være centrum i universet – En gut med mod livet<3.

Så uanset hvad en analyse af disse tegninger muligvis kunne komme frem med, så elsker jeg dem og min søn elsker dem. Så derfor var der heller ingen tvivl om at de skulle foreviges som et tryk. Valget faldet på et indkøbsnet som jeg nu stolt kan svinge med, når jeg skal på den ugentlige indkøbstur.sigurdtaske

   

KLUBBEN for børn

I julegave fik mine 4 drenge medlemsskab til PandaClub. Vores ældste ønskede sig alligevel oplevelser i gave. Vores næstældste er vild med dyr og de 2 yngste har værelset fyldt med legetøj og nyder bare at lave noget sammen med familien. Derfor var det også helt utroligt at kunne finde en gave som kunne opfylde alle drengenes behov. Og man må sige, at kortet opfylder deres behov – Det giver nemlig adgang til 11 attraktioner i Danmark og de langt de fleste er attraktioner med dyr, så det skal nok opfylde ønsket om oplevelser og ønsket om at se en masse dyr og få viden om dem. Derudover giver kortet adgang til minimum 5 events, hvor kortholderen kan invitere 3 familiemedlemmer gratis med. Så den 14. februar sætter hele familien sig i bilen og turen vil gå til Randers Regnskov. Vi glæder os og samtidig kan vi jo, når vi alligevel er på de kanter, aflægge noget familie et besøg. Og for at gøre det hele lidt mere win-win (hvis det da ikke allerede er det), så støtter du et godt formål;-). Du kan læse mere om PandaClub lige her og medlemskortet kan bestilles lige her.

img_20170104_140815

Nytår…

Krudtlugten har lagt sig efter en nytårsaften, hvor der blev set tilbage på det gamle år og forventningsfuldt frem mod det nye. Løfter er lavet og måske allerede brudte igen – For mit eget vedkommende har jeg ikke så mange nytårsforsæt, men mere noget jeg gerne vil arbejde videre med. Jeg har det lidt sådan, at hvis der er noget ved mig selv der irriterer mig, så er der ingen grund til at vente til et årsskifte med at tage fat på “problemet”. Men det er jo en proces og i gennem længere tid har jeg gået og ruget over noget – ikke et decideret problem, men noget der alligevel kunne frembringe små irritationsmomenter i hverdagen. Og det er jo ret nemt at skyde skylden over på alle andre, men i stedet for den nemme løsning har jeg altså valgt at bruge tid på, hvad jeg selv kan gøre for at løsne op på situationen. Løsningen har faktisk været ret indlysningen og jeg undres over, at det skulle tage mig så lang at komme frem til den – men det er nu sket og da det falder samme med årsskiftet, så må man for min skyld gerne kalde det nytårsforsæt. Men nok om det nu – Det er helt sikkert noget jeg vil komme ind på i et senere indlæg.

Håber I alle er kommet godt ind i det nye år – med eller uden nytårsforsæt og måske især til dem uden signal fra YouSee;-). Jeg havde en dejlig aften med mand, børn, gode venner, tablets og mobiler (synes også de skal nævnes, da de har en tendens til at tiltrække sig lige så meget opmærksom som et trafikuheld i det modkørende spor på motorvejen).

Lige et billede taget omkring midnat. De andre var ude og fyre det sidste krudt af og i medens holdt jeg ene mand festen i gang indendørs eller noget;o).

img_20170101_002322

 

En god sag

Uge 43 er, for mig, næsten gået hen og blevet synonym med Knæk Cancer. Rigtig mange er eller har haft i berøring med kræft – måske helt tæt på eller mere perifert. Uanset hvad, så synes jeg, at det er svært ikke at blive berørt, når man hører om der er ramt af kræft. Derfor har jeg også valgt, at Den Unikke Ælling igen i år støtter Knæk Cancer. Flere sejl er sat i søen og flere af dem kan komme dig til gode som kunde. Så udover at støtte en god sag har du nu også mulighed for at få fri fragt ved køb af udvalgte produkter samt hvis du køber for over 250kr kan du få en personlig julekuglemed i handlen – helt gratis:-).

Udover at støtte Knæk Cancer via Den Unikke Ælling har jeg også lagt et billede på instagram med min fortolkning af Knæk Cancer blomsten – Husk at brug hashtagget #knækcancerblomst, så støtter Honda med 25kr.

Kig gerne ind på shoppen😉knaekcancer

   

Ugens madplan

Så er det søndag igen. Hvilket her i huset er ensbetydende med planlægning og indkøb af næste uges madplan. Denne uge er der et par “nemme” i mellem. Blandt andet skal vi tirsdag have bollesuppe (købt suppe med købe-boller). Hurtigt og nemt, da der også står sport og forældremøde på programmet denne dag. Og nu skulle man jo næsten ikke tro, at det kunne blive nemmere, men det kan det. For om torsdagen skal vi bare tage de fyldte pandekager ud af fryseren og varme dem. Nemmere bliver det altså ikke – så tak mor, for nødhjælpspakken:-).

Som det ses af madplanen skal vi hver dag have retter med kød, men det glæder faktisk ikke os alle. For min mellemste dreng har indgået et væddemål med en kammerat, hvor de skal se om de kan leve som veganere i en uge. Giver man op har man tabt en pose slik. Så jeg har været ude og kigge på indholdsfortegnelser og damn der er jo stort mælk eller æg i alt. Derfor må jeg også indrømme, at jeg tager lidt den nemme løsning og har købt en del vegan færdigretter. Så er aftenmaden da reddet. Morgenmaden bliver næsten som den plejer; Havregryn med mælk (erstattet med soyamælk i denne uge). Lidt værre er det med frokosten. Jeg har fundet noget brød uden mælk og æg, men pålægget er straks mere vanskeligt – selv i købt pesto er der jo stort set mælkeprodukter i dem alle. Så her skal jeg nok i gang med at lave lidt selv, for jeg synes altså, at der skal lidt klister på brødet;-). Wish me luck.20161023_125344

Nyt legetøj

Jeg har lige modtaget en pakke sendt helt ude fra Kina. Det var lidt et spontan køb, men når det nærmest koster gratis, så kræver det altså ikke så mange overvejelser inden der trykkes på køb. Pakkens indhold var et lystelt, fotobox eller hvad sådan en nu kaldes. Det er ikke stort, men til mindre produktbilleder på min webshop kan den bestemt godt bruges. Jeg kunne ikke vente med at teste det, så her kommer 2 billeder taget med min gamle Samsung mobil. Jeg er ret begejstret for, hvilken effekt sådan et lystelt har.

Samme genstande fotograferet – eneste forskel er, at det første billede er taget uden lystelt og det andet er genstandene placeret indeni lysteltet.lystelt

Efterårsferie

Efterårsferie er for en mig en blanding af hygge, langsomt tempo og ren afslapning – Faktisk så afslappende og stilstående, at børnene de fleste dage slet ikke er kommet ud af nattøjet. I går vurderede jeg dog, at børnene trængte til at se noget andet end husets indvendige vægge – Det gjorde jeg i hvert fald. Så bilen blev pakket og vi drog mod Kerteminde – nærmere bestemt Fjord & Bælt centret. Det var som altid en dejlig oplevelse som både børn og jeg nød. Drengene fik også hilst på en ny legesyg “ven” som om muligt havde mere krudt i r**** end dem selv;o).

Som det ses på billederne havde vi ladt nattøjet blive hjemme – Morgenhåret havde vi dog taget med;-D

picmonkey-collage1

   

Hvad ville du gøre???

Hvis følgende episode skete for mig ville jeg ikke et sekund være i tvivl om, hvad jeg ville gøre. Så forestil dig følgende; Du er forholdsvis nyansat på en arbejdsplads – Du har faktisk kun været der i 1½ måneds tid, så du kender selvfølgelig ikke dine kollegaer i dybden. Nogle af kollegaerne har du lidt tættere bånd til og du nyder deres selskab. Andre kender du kun overfladisk – Du har da snakket med dem og også arbejdet sammen med dem, da I jo netop er ansatte på samme arbejdsplads og i samme afdeling, men så stikker bekendskabet heller ikke dybere. Forestil dig så, at 2 af disse kollegaer, som du kun kender overfladisk, kommer og den ene holder dig fast ved at tage dine arme om på ryggen i medens den anden trækker en plastikpose ned over dit hoved. Jeg ville personligt blive skrækslagende og jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville politianmelde episoden, forlange at de pågældende kollegaer blev opsagt eller i det mindste forflyttet og skete det ikke, så vil jeg ikke sætte mine ben på arbejdspladsen igen.

Men nu er det ikke sket for mig – Det er derimod sket for min søn, som lige er startet i 0. klasse. Jeg blev simpelthen så rystet, da han kom hjem og fortalte om det i går. Først chokeret, så ked af det efterfuldt af en enorm vrede. Hvad f***** får børn til at opføre sig sådan??? Og hvorfor bliver jeg i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre i situationen, når jeg nu ikke er et sekund i tvivl hvordan jeg ville handle, hvis det skete på min arbejdsplads? Er min søns følelser og hans oplevelse af situationen da anderledes end min? Min søn har haft et enormt behov for at snakke episoden igennem igen og igen og giver gentagne gange udtryk for, at han er/var meget bange. Han er ellers en dreng der aldrig kan huske, hvad der er sket i skolen og ihvertfald aldrig har været interesseret i at fortælle om hans skoledag med mindre at ordene skulle trækkes ud af ham. Så at jeg har sendt ham i skole i dag skaber en enorm konflikt i mig og giver mig den største knude i maven. Allerhelst ville jeg jo helst holdt ham hjemme eller i det mindste have været tilstede i skolen, så jeg kunne beskytte ham (og hvis det får mig til at lyde som en curling-forældre – fint – så skyd mig gerne det i skoene). Jeg synes dælme det er svært at give slip og lægge ansvaret for min søns trivsel (i skoletiden) over på lærerne – For kan de overhovedet sikre, at det ikke sker igen? Lige nu sidder jeg selvfølgelig med en masse blandet følelser og har svært ved at se rationelt på sagen. Ved dog, at skolen har givet udtryk for, at de ser alvorligt på det og har taget snakke med de impliceret børn og forældre, tager sociale spilleregler op på klassen og vil være ekstra opmærksomme på børnene – Men alligevel vil knuden i maven bare ikke forsvinde og hold nu op, hvor har jeg det dårligt med “bare” at have sendt ham i skole i dag…

P4047841

Lige om lidt…

Ja altså lige om lidt er det jo jul eller noget. I dag om præcis 3 måneder er det lillejuleaften og så mangler der jo bare et par dage og så er det hele slut igen. Som barn syntes jeg, at december var lang – meeeeeget lang. Nu synes jeg, at måneden flyver af sted og hvis der ikke prioriteres i diverse arrangementer, julekalendere og gøremål, så kan måneden nemt gå hen og blive lidt stram. Så jeg giver lige mig selv et klap på skulderen, for jeg synes faktisk, at jeg er blevet ret god til det der prioritering. Jeg indrømmer da også, at vi når vi når 2. juledag, ja så er jeg s** klar til at pakke julen væk godt og grundigt.

Som jeg skrev i starten af indlægget, så er det altså lige om lidt og det kan jeg bestemt godt mærke i bestillinger i min lille webshop. Jeg har endnu ikke reklameret for julevarerne, da det måske lige er det tidligste endnu, men lige så stille begynder der at tikke bestillinger ind på julehjerter og nissehuer med navn. Og måske der også snart kommer bestillinger på denne nyhed (ej så kom der da vist lige lidt reklame alligevel – undskyld).

Juleposemedtryk