Hvad ville du gøre???

Hvis følgende episode skete for mig ville jeg ikke et sekund være i tvivl om, hvad jeg ville gøre. Så forestil dig følgende; Du er forholdsvis nyansat på en arbejdsplads – Du har faktisk kun været der i 1½ måneds tid, så du kender selvfølgelig ikke dine kollegaer i dybden. Nogle af kollegaerne har du lidt tættere bånd til og du nyder deres selskab. Andre kender du kun overfladisk – Du har da snakket med dem og også arbejdet sammen med dem, da I jo netop er ansatte på samme arbejdsplads og i samme afdeling, men så stikker bekendskabet heller ikke dybere. Forestil dig så, at 2 af disse kollegaer, som du kun kender overfladisk, kommer og den ene holder dig fast ved at tage dine arme om på ryggen i medens den anden trækker en plastikpose ned over dit hoved. Jeg ville personligt blive skrækslagende og jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville politianmelde episoden, forlange at de pågældende kollegaer blev opsagt eller i det mindste forflyttet og skete det ikke, så vil jeg ikke sætte mine ben på arbejdspladsen igen.

Men nu er det ikke sket for mig – Det er derimod sket for min søn, som lige er startet i 0. klasse. Jeg blev simpelthen så rystet, da han kom hjem og fortalte om det i går. Først chokeret, så ked af det efterfuldt af en enorm vrede. Hvad f***** får børn til at opføre sig sådan??? Og hvorfor bliver jeg i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre i situationen, når jeg nu ikke er et sekund i tvivl hvordan jeg ville handle, hvis det skete på min arbejdsplads? Er min søns følelser og hans oplevelse af situationen da anderledes end min? Min søn har haft et enormt behov for at snakke episoden igennem igen og igen og giver gentagne gange udtryk for, at han er/var meget bange. Han er ellers en dreng der aldrig kan huske, hvad der er sket i skolen og ihvertfald aldrig har været interesseret i at fortælle om hans skoledag med mindre at ordene skulle trækkes ud af ham. Så at jeg har sendt ham i skole i dag skaber en enorm konflikt i mig og giver mig den største knude i maven. Allerhelst ville jeg jo helst holdt ham hjemme eller i det mindste have været tilstede i skolen, så jeg kunne beskytte ham (og hvis det får mig til at lyde som en curling-forældre – fint – så skyd mig gerne det i skoene). Jeg synes dælme det er svært at give slip og lægge ansvaret for min søns trivsel (i skoletiden) over på lærerne – For kan de overhovedet sikre, at det ikke sker igen? Lige nu sidder jeg selvfølgelig med en masse blandet følelser og har svært ved at se rationelt på sagen. Ved dog, at skolen har givet udtryk for, at de ser alvorligt på det og har taget snakke med de impliceret børn og forældre, tager sociale spilleregler op på klassen og vil være ekstra opmærksomme på børnene – Men alligevel vil knuden i maven bare ikke forsvinde og hold nu op, hvor har jeg det dårligt med “bare” at have sendt ham i skole i dag…

P4047841

   

Lige om lidt…

Ja altså lige om lidt er det jo jul eller noget. I dag om præcis 3 måneder er det lillejuleaften og så mangler der jo bare et par dage og så er det hele slut igen. Som barn syntes jeg, at december var lang – meeeeeget lang. Nu synes jeg, at måneden flyver af sted og hvis der ikke prioriteres i diverse arrangementer, julekalendere og gøremål, så kan måneden nemt gå hen og blive lidt stram. Så jeg giver lige mig selv et klap på skulderen, for jeg synes faktisk, at jeg er blevet ret god til det der prioritering. Jeg indrømmer da også, at vi når vi når 2. juledag, ja så er jeg s** klar til at pakke julen væk godt og grundigt.

Som jeg skrev i starten af indlægget, så er det altså lige om lidt og det kan jeg bestemt godt mærke i bestillinger i min lille webshop. Jeg har endnu ikke reklameret for julevarerne, da det måske lige er det tidligste endnu, men lige så stille begynder der at tikke bestillinger ind på julehjerter og nissehuer med navn. Og måske der også snart kommer bestillinger på denne nyhed (ej så kom der da vist lige lidt reklame alligevel – undskyld).

Juleposemedtryk

   

Taknemmelighed???

Efter regeringen har offentliggjort sin 2025-plan, så skal jeg da lige love at der er kommet gang i debatten om skat og især om der skal være lettelser eller ej samt om der skal skæres i det ene eller det andet. På de sociale medier virker det til, at det er et emne som vel stort set alle har en holdning til. Jeg har indtil nu valgt at observere debatten fra sidelinjen, da jeg ofte synes, at disse debatter kan udvikle sig i en uheldig retning. Så jeg har altså kun læst kommentarerne til diverse artikler og ikke selv kommet med et indput. Nogle kommentarer får mig til at grine højlydt (nogle folk er bare gode til at bevare benene på jorden og holde humøret højt uanset hvordan tråden udvikler sig), andre får mig til at ryste på hovedet og en del får mig til at undre mig og tænke over tingene. F.eks. var der en der skrev, at man skulle være taknemmelig for alt det man fik. Jeg er f.eks. taknemmelig, når jeg modtager en gave, får en hjælpende hån af en ven, nogen der sender mig en tanke uden at forvente noget igen, jeg er taknemmelig, glad og lykkelig for at leve i en del af verden, hvor jeg har alle de muligheder jeg kunne ønske mig – Men jeg er dælme ikke taknemmelig over vores skattesystem. Dermed ikke sagt, at jeg ikke er glad for vores system, hvor vi alle spytter i kassen efter evne og så kan forvente at modtage ydelser efter behov. I min verden er der stor forskel på at være glad for og taknemmelig for noget, men måske det bare er flueknepperi, så jeg lader den ligge her;-). Og selvom jeg grundlæggende er glad for vores system, så ser jeg alligevel frem til den dag, hvor det bliver så enkelt, at største delen af den danske befolkning kan udfylde selvangivelsen og rette årsopgørelsen uden de store frustrationer – Om det nogensinde sker, tja det må tiden jo vise.

“At de bredeste skuldre skal bære mest” er også et udsagn der går igen og igen i debatten. Hvad folk mener med dette, er jeg lidt i tvivl om, for vi er vist mere eller mindre enig om, at selvfølgelig skal dem der kan også bidrage mest – Men gør de ikke også allerede det? Det er jo simpel procentregning;-). Et eksempel kunne være dette; Min nabo og jeg bliver inviteret til vejfest og det er blevet besluttet, at vi alle skal tage 40% af havens æbler med til det fælles frugtbord. Mit æbletræ er noget sølle. Drengene har spillet fodbold i haven og har jævnligt ramt træet, så der nu ligger flere rådne æbler på jorden end der hænger modne på træet. Jeg glemte da vist også at vande og gøde træet under sommerens langtrukne hedeperiode, så æbletræet hænger nu med grenene og resultatet er kun 10 æbler på træet – Jeg skal derfor bidrage med 4 æbler til vejfesten. Naboen der i mod han har passet og plejet sit træ – ja han har endda investeret i yderlig 3 træer som nu alle står med de smukkeste æbler på – Faktisk hele 100 styks i alt. Naboen giver selvfølgelig 40 æbler til vejfesten. Så min nabo som har flere æbler end jeg yder derfor også mere til fællesskabet – hans skuldre bærer noget mere end mine. Sådan kunne skattesystemet efter min bedste overbevisning også fungere, men det gør det jo bare ikke, for vi har jo også den såkaldte topskat. Og inden nogen skulle spørge, så indrømmer jeg gerne, at min egen indtjening ligger langt fra noget der overhovedet kunne komme i betragtning til at skulle betales topskat af;-). Men jeg synes bare, at naboen skal have lov til at nyde sine 60 æbler, laver de lækreste æblekager, den sødeste saft osv. – Det smager mine tilbageværende 6 æbler altså ikke mindre godt af. Tværtimod så under jeg faktisk naboen hans succes – Han har jo trods gået og nusset om træerne, passet og plejet dem, beskåret dem, han har endda også læst en masse bøger om æbletræernes cyklus. Det må han i min verden gerne blive belønnet for.

Det var mit lille indspark til debatten og nu vil jeg så få indberettet den moms som der er sidste frist for i dag. Ha’ en god dag:-)OK Skat

Glimmer på en solskinsdag

Solen skinner fra en skyfri himmel – Så bliver det da næsten ikke bedre… Man kunne selvfølgelig lige spice dagen op med lidt ekstra stjernestøv og da glimmer og glitter ikke er forbeholdt nogen bestemt alder, kommer her mit bud på glimmeronsdag til de helt små mini mennesker.

IMG_20160808_150535

Bodystock lavet med masser af kærlighed og glimmer, hvis man ønsker (kærligheden kan ikke fravælges, men glimmer er valgfrit;-)).

De personlige bodystocks kan erhverves lige her.

Fra 7 til 8 personer i familien

“Nu kan det snart ikke skjules længere og det skal det heller ikke. Vi udvider nemlig familien til august. Vi glæder os og er meget spændte.”

Sådan ser min statusopdatering ud på Facebook lige nu.  Og hvert et ord i den er sandt, for til august udvider vi nemlig familien med en 16-årig pige fra Italien. Hun skal 10 måneder til Danmark som udveklingselev, hvor hun skal bor og leve sammen med os. Sidste skoleår var vores egen datter jo et år i England, så tanken om at give en anden en lignende oplevelse har været der noget tid. Nu er det hele så faldet på plads og tilbage er der “bare” at vente. Vi glæder os til at vise vores Danmark frem, vores liv og alle vores sære vaner. Vi glæder os bestemt lige så meget til at få et indblik og en bid af den italienske kultur. Hvad børnene sagde til det hele i begyndelsen kommer i et andet indlæg – Der er nogle gode udtalelser imellem.

HEY – Du troede da vel ikke, at vi ventede os en baby???;o)

7til8

   

Ilse & Hunter og alle køerne

Ligesom mange andre børnefamilier var vi (eller største delen af familien – de 2 ældste meldte af ukendte grunde pas) ude for at se øko-køerne blive lukket på græs i søndags. Præcis som alle de foregående år (tror vi har været af sted de sidste 10 år) faldt valget på Statsfængslet Søbysøgaard. Det valg var vi bestemt ikke alene om. Over 10.000 andre havde valgt at lægge vejen forbi det åbne statsfængsel for at se køerne danse. Vi oplevede et enormt pres på de forskellige aktiviteter der var stillet op til at fordrive ventetiden. Egentlig synd og skam, for synes dagen plejer at være en dejlig oplevelse for hele familien. Vi fik dog oplevet det allervigtigste – Nemlig køerne der dansede. Drengene morede sig over dem og der blev jublet højlydt, når der blev spottet en skidende ko – Boys will be boys;-). Vi voksne havde til gengæld stor fornøjelse over at spotte Ilse Jacobsen og Hunter gummistøvler (ja ja små hjerner små fornøjelser). Og der var godt nok mange – faktisk så mange, at vi ret hurtigt efter ankomsten opgav at tælle dem. Der var 140 jersey-køer der blev lukket på græs. Hvor mange Ilse & Hunter der blev luftet vides ikke, men de var i overlegen overtal.

Kameraet havde jeg selvfølgelig husket, men det forblev liggende i bunden af tasken dækket af diverse smagsprøver og pjecer. I stedet fik jeg taget et par billeder af med mobilen.  Man skulle tro, at det var løgn, når jeg siger, at de 2 nedenstående billeder var de bedste ud af mange, BUT I’M NOT KIDDING. I det mindste kan man se køerne og en lille bid af alle vores hoveder. Hmm jeg må da mindst være værdig til en nominering i årets selfie-kategori…

PicMonkey Collage

Heldigvis var avisen (Fyens Stiftstidende) også på pletten og har forevigt en af drengene lige inden han giver sig i kast med at bestige halmballerne.Unavngivet

Foto taget af og gengives med tilladet fra René Johansen

JUNK med indbygget quiz

Vi ved vel alle, hvad vi kan forvente os, når vi entrerer en McDonald’s restaurant. Det er i hvert fald ikke en 5-stjernet gourmet oplevelse, vi stiller efter – men derfor kan det jo godt være et yndet udflugtsmål for børnefamilierne. Sådan er det i hvert fald hos os. Især de 2 yngste elsker at komme på McD. Lege i deres legeområde, spise deres Happy Meal og spændt se, hvilket stykke legetøj der ligger i kassen. Anderledes er det nok for os voksne. Jo vi nyder da, at børnene hygger, men maden ja den er altså ikke noget, vi skriver hjem om. For det første er det jo kendt, at efter et McD besøg gælder det om at holder diverse gasser inde længst muligt, for ellers er man sulten igen umiddelbart efter. For det andet kan man stå og kigge på menutavlen med mundvandet løbende og en tiltagende sult, for derefter at blive enorm skuffet, når man først modtager sin nøje udvalgte menu. Sådan havde jeg det i hvert fald sidst vi var af sted – også selv om jeg jo godt ved, at det er hvad jeg må forvente…

Og nu til det sjove;o). Du kan ikke vinde noget – i hvert fald ikke andet end æren. Og du må ikke snyde og se alle billederne på en gang – I stedet kigger du bare på billederne et af gangen og ser om du kan gætte, hvad menuen stod på.

Her 1. billede som burgeren så ud, da æsken blev åbnet – Lækker og indbydende ik’?;oP  burger1

Nu bliver det lettere for på dette billede ses hele menuen.20160322_181648

Du har selvfølgelig allerede gætte, hvilken menu det drejer sig om… Eller hvad? For der er jo ingen tvivl om, at den udleveret burger ligner den på McD’s egen præsentation af burgeren. Ligheden er jo spot on:-Dburger

Lidt glitter på en grå onsdag

Glitter og glimmer kan være tiltrængt, når vejret arter sig som det gør i dag – Gråt og trist kombineret med køligt og vådt. Så er der forår i Danmark. Heldigvis kan vi hver især gør meget for, at hverdagen bliver mere farverig. Og lidt glitter og glimmer har vi vel alle fortjent:-D. Her ses en personlig body til en lille pige. Body’en kan bestilles lige her.

mille

   

Hverdag igen

Påskeferien er slut og for mit vedkommende har den været dejlig lang og afslappende – kun med et par enkelte afstikkere op på kontoret. Vi har “knoklet” på med projekter her hjemme – Dog i et tempo, hvor vi stadig kunne trække vejret og følge med. Når der sådan er +1 uge i lavt tempo, kan det til tider være svært at komme i gang igen efter ferien. Som selvstændig er jeg jo så priviligeret, at jeg mere eller mindre kan tilrettelægge min egen dag. Da mindstebarnet for tiden går i sprogskole tirsdag og torsdag, prøver jeg så vidt mulig at arbejde hjemmefra disse dage, så jeg kan være hjemme og tage i mod ham, når han kommer retur med taxa’en. Billederedigering og produktudvikling bliver derfor samlet på disse dage. Lige nu sidder jeg og arbejder med “fødselsdagsbluser”. Her er første udkast, men jeg har masser i tankerne, der bare lige skal fra tanke til handling.

six

Jeg mindes ellers, hvordan jeg tidligere syntes, det var sindsygt hårdt at møde ind på arbejde igen efter en dejlig lang ferie – Men hey det her er altså heller ikke at sige bøh til. Solen der titter ind, påskeliljerne der dufter og the’en der bare venter på at blive drukket.2016-03-29 10.22.11

 

Det gør moar…

Her i huset er børnenes lektielæsning primært min opgave. Altså i hvert fald når det gælder de mindste. Vores store pige, som nu går på preIB, henvender sig oftest til hendes far, når lektierne volder problemer. Men når det kommer til vores drenge i de mindre klasser og vores søn i børnehaven som går i sprogskole og derfor også har lektier for, så er det altså mig der står for skud. Ikke at de har mange lektier for, men de har jo den daglige læsning og børnehavebarnet har et spil eller lignende der skal spilles.

Nogle dage er motivationen bare større end andre og det bærer min løsning af mindstemandens opgave vist præg af. Opgaven lød; Find på 3 sætninger, hvor flest mulige ord starter med k og ligeledes 3 sætninger med t. Mit første bud blev lavet under x-factor og måske mit manglende fokus kan ses:0).

  • Koen Klaus’s klunker kløer imedens kloakmester Kris kaster op i kaskader.
  • Hos kedelige Keld kradser krisen og konkursen kommer kvikt krybende.
  • Kluntet Kresten kaster kæmpe kartofler i kæften.
  • Trute Trine tager tamponen i tissekonen og tisser med tissetrolden.
  • Tonstunge Totte tager talrige tarteletter til trods for Tante Tut’s triste tårer.
  • Tarvelige Troels træder på tusindvis af tissemyrer under tilråb fra tåber.

Efter en god nats søvn og lidt snakken med min 5 årig søn, kom vi i fællesskab frem til nedenstående løsning. Min søn er meget stolt af vores resultat, så det er det der vil blive afleveret i sprogskolen i morgen – også selvom jeg er sikker på, at der kunne komme en masse snak med børnene om de ovenstående udsagn;o)

20160328_112015

Jeg er vild med det…

Min mand havde taget ferie i de 3 dage op til påske eller som han selv siger, så overgår han bare fra en arbejdsgiver til en anden;-). Han har haft drøn på og har både nået at renovere soveværelset (mere om det senere), været i haven og lavet dette fantastiske spisebord. Jeg er fuldstændig vild med det og det passer perfekt til vores behov. Et ret råt plankebord som vel kun bliver pænere og pænere, når børnene først får kastet sig over det og taget det brug.

Bordet er langt og bredt, så der er plads til hele familien uden, at vi skal bekymre os om brændte fingre, når der også skal være plads til potter og pander på midten af bordet.2016-03-25 09.08.47

Plankerne fremstår rå og der er masser af spil i dem. Drivtømmer-olien gør lige det sidste, så  bordet ikke skriger af NYT-NYT-NYT.2016-03-25 09.06.35

Bænkene er blevet beklædt med fake skind og passer dermed ret godt til bordet (efter min mening;-)). Vores gamle stole skal skiftes ud, men det må vente til det bliver lidt varmere i vejret – Vi har nemlig nogle FDB stole stående som bare venter på at blive malet.2016-03-25 09.05.30

Det eneste der indtil videre står på bordet er et par krukker med krydderurter. Krukkerne er nye, men har fået tilført lidt patina.2016-03-25 09.07.34

Nu har min mand så taget en velfortjent fri dag i dag. Håber I også nyder påsken.