Filmen jeg ikke skal se

I hvert fald ikke i biografen.
Man har de sidste par uger ikke kunne undgå at høre om filmen Fifty Shades of Grey snart uanset hvilket medie man har åbnet. Jeg har læst den første bog i serien og jo jeg blev da fanget selvom jeg ikke fandt den specielt velskrevet. 2’ern glædede jeg mig faktisk også til at komme i gang med, men på trods af flere tilløb og mange gode intentioner har den ikke kunne fastholde mig og jeg har måtte opgive den efter kun ganske få sider. Jeg overvejer om jeg skal starte forfra og give serien en chance til eller om jeg bare skal se filmen. Som skrevet skal filmen absolut ikke ses i biografen, jeg synes det er lidt awkward at se “sådan” noget sammen med andre. Wow der lød jeg da godt nok sippet, gammelkoneagtig og som om jeg synes, at filmen er det værste snusk og skulle sidestilles med hardcore porno. Sådan er det overhovedet ikke. Jeg har det bare lidt svært med sexscener i film  i hvert fald når de ses i selskab med andre. Det er den der fornemmelse af, at ingen ved hvor de skal kigge hen og en pinlig tavshed sænker sig i rummet. En engel går vel nærmest i gennem lokalet, so to speak. Jeg ville højst sandsynligt fokusere max på min egen reaktion, så filmen ikke ville blive nydt. Så har besluttet mig for, at jeg må vente til  filmen kommer på dvd eller i fjernsynet om laaaang tid og så skal filmen da også nydes (også endda i selskab med Mr. M;)).Fifty shades of grey

Drengemor med ekstra guf og noget om at savne

Jeg har allerede flere gange nævnt mine drenge her på bloggen. Det er måske meget naturligt, da jeg jo har hele 4 styks af dem og de derfor fylder helt ekstremt i mit liv. De er som en god gammeldavs is på en varm sommerdag. Men til en rigtig gammeldags is hører efter min mening også guf og rigeligt af den. Mit guf til isvaflen er vores ældste – vores datter. Lige nu må jeg undvære guffen, men jeg ved at jeg kommer til at nyde den igen til sommer. Så lige nu nyder jeg bare min store gammeldavs isvaffel. Jeg savner ikke guffen, men glæder mig helt vildt til at kunne nyde den igen til sommer. Ej stop dig selv, Louise. Enough med metaforerne og cut to the real deal. Sagen er, at min datter i sommers tog flyveren til England for at bo hos en hostfamily og gå i skole der over i et år. Den første uge, efter vi havde sat hende på flyveren, var laaaang og jeg var vel det, man kalder grådlabil. Brød i hvert fald ud i tårer i tide og i utide. Savnet var stort og jeg kunne slet ikke forestille mig, at hun skulle være væk fra os i et helt år. Man siger; “Ude af øje, ude af sind”. Det kan jeg så fortælle er en stor fed løgn. Der kan ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på vores datter, men det altopslugende savn er der ikke længere. I stedet er savnet blevet til en glæde, spænding og stolthed på min datters vegne. Jeg synes, hun er f**king sej.

For et par uger siden fik vi hendes hjemmerejsedato og er derfor gået i gang med at planlægge vores rejse over efter hende og jeg kan bare mærke at sommerfuglene i maven bliver flere og flere – Jeg glæder mig for vildt til at se hende igen og få et lille indblik i hendes år i England.

image

Bare en af de dage

Nogle dage kan bare ikke overståes hurtigt nok. Sådan en følelser har jeg haft det meste af dagen i dag. Dagen startede ellers godt og børnene kom ud af døren uden de helt store skærmydsler. Jeg havde planlagt at få et par ordre lavet i dag. Det fik jeg også gjort, men tidsplanen holdt langt fra på grund af; børn der ringede hjem, forældre og flere sælgere der også ringede og sendte sms’er. En af grundene til, at mine børn ikke har telefon med i skolen er, at vil de mig noget vigtigt eller er syge eller lignende, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at de kan låne skolens telefon eller en lærer kontakter os. Men i dag havde sønnike allieret sig med en ven, så det blev til ret mange samtaler og sms’er. Til sidst satte jeg min telefon på lydløs – Jubii endelig arbejdsro og 1 time senere end planlagt kunne ordrene pakkes. Af sted til posthuset og ud og handle ind til et fælles-spisnings-arrangement i den ene søns klasse. De her kom-hinanden-ved-vi-hygger-os-for-vildt-arrangementer, er pt. ikke i særlig høj kurs her hjemme. Det er bare ikke sjovt, når det er nummer 4 i rækken, så derfor trækker vi på demokratisk vis lod om tjansen her hjemme. Og lad mig bare sige Mr. M trak det korteste strå og deltager derfor sammen med sønnike. Jeg havde har ondt af ham (men ikke så meget, at jeg vil bytte – Hell NO!!!) og tilbød da derfor også at have noget mad klar, han kunne tage med. Så efter at have handlet og hentet mindstemanden 1 time senere end planlagt, blev tærten bikset sammen og manden har nu taget en ikke så køn, men brandvarm tærte med.
Så efter en dag med forstyrrelser, forsinkelse og et måltid der skulle stå klar 2 timer tidligere end normalt, så tror jeg s**, at jeg har vokset horn i panden og dertil en hale.

image

Må I have en rigtig dejlig aften. Det har jeg tænkt mig i medens jeg, inderst inde, tæller minutterne til ungerne og jeg kan komme i seng.

Hvad byder man uventet gæster

Jeg kan ikke fordrage uventet gæster. Det vil jo kræve, at hjemmet skulle være præsentabel i tide og i utide og det er det bestemt ikke. En af fordelene ved at have børn er at undskyldningen om, at det er børnene der roder og forklaringen om, at man knap kan være færdig med at rydde op et sted inden det ligner et bombet lokum igen, indkasserer en masser anerkendende nik fra andre ligestillede. Velvidende, at man nok selv står for den primære del af rodet og er for doven til at gøre noget ved det.

En anden grund til, at jeg ikke værdsætter uventet gæster, som de bør værdsættes, er, at jeg ikke ville have noget af tilbyde dem. Her bruger jeg igen børnene som undskyldning i hvert fald over for mig selv. Ser de deres snit til det, har de fingrene i kagedåsen – Bare ærgerligt Sonny Boy, mor tømte dåsen i går aftes, da du var blevet puttet.

I dag har mindstemanden en planlagt legeaftale med bedste-vennen fra børnehaven og jeg har derfor lagt mig lidt i selen og disker op med verdens nemmeste hjemmebagte chokolade cupcakes. Faktisk et misvisende navn, da de ikke har set skyggen af chokolade, men kun kakaopulver, men skidt pyt for gode er de.

image

For eller imod vaccination???

I Tyskland har en epidemi af mæslinger ramt og et lille barn er nu død som følge heraf. 2 børn er smittet med mæslinger i København – Det kommer altså lige pludselig ret tæt på. Jeg undrer mig over, hvad det er, der gør, at man undlader at vaccinere sine børn og dermed udsætter dem (og andre) for en reel fare. Jeg er fuldt ud klar over, at nogle ikke kan vaccineres pga. alder, anden sygdom, nedsat immunforsvar eller andet. Men hvad er det der gør, at man på vegne af sit (raske) barn vælger at tilsidesætte sundhedsmyndighedernes anbefalinger? Jeg undrer mig både som privat person og som fagperson (tidligere ansat som sygeplejerske på infektionsmedicinsk børneafdeling). I min ansættelse på børneafdelingen har jeg desværre oplevet et barn med mæslinger. Heldigvis endte det lykkeligt, men barnet var syg som i rigtig meget syg og ikke bare sådan lidt influenza-ramt. Håber det bedste for de ramte børn i København og alle andre steder og hvor ville jeg ønske, at vi kunne får den her sygdom udryddet og dermed også beskytte de børn der af den ene eller anden grund ikke kan vaccineres og derfor ikke har et valg.

mæslinger

Oscar Fest

Som mor til 5 kan der gå lang tid imellem, at de fine kjoler bliver luftet, så derfor må jeg jo gribe lejligheden, når den nu en gang byder sig. I nat var den stor Oscar Fest i gang og selvom jeg ikke var inviteret (forstår det ikke, men måske indbydelsen er gået tabt i posten – Postdanmark er altså ikke, hvad de har været), så har jeg stået på hovedet i klædeskabet, for at finde en kjole som jeg synes er Oscar Showet værdig. Så er jeg jo også foreberedt, hvis der nu alligevel en dag skulle dumpe sådan en fin invitation ned i min postkasse.

Kjolen er en lang sag fra Ichi. Den er super behagelig at havde på og bæltet gør, at den falder godt på kroppen. Kjolen er peppet op med et par stiletter fra Mary B.

imageHvis nu det ikke bare var noget jeg legede, så ville jeg selvfølgelig også pifte kjolen op med nogle smykker og ikke mindst en flot, men diskret, makeup samt en frisurer der ikke bare var hurtig bundet i nakken. Men hey jeg er jo bare en mor som er på vej op for at hente yngstemanden i børnehaven og desværre ikke på vej til Oscaruddelingen.

Lidt om blogdesign

Meget af dagen i dag er gået med at ændre lidt på bloggen (dejlig lazy søndag) samt redigere billeder. Jeg er faktisk ret stolt af resultatet, men må samtidig også erkende, at jeg nok ikke skal leve af det der computerhejs sådan for alvor – for computerhaj bliver jeg altså ikke og der er nok ingen, der er villig til at betale mig for alle de timer, jeg i så fald ville komme til at tilbringe bag skærmen. Nu mangler jeg kun lidt med billedernes størrelse – De er fine i bredden, men ALT for store i højden. Heldigvis lærer man jo, så længe man lever – Det er der i hvert fald nogen som påstår – og nu ved jeg da i hvert fald, hvad jeg skal være opmærksom på i fremtidige indlæg.20150222_192746

Pludselig er de bare store

Selvom klichéen er misbrugt af alt og alle, så gør det alligevel ikke mindre sandt. Når først man får børn, så flyver tiden af sted. Børnene vokser og udvikler sig i et tempo som selv den hurtigste 100-meter løber vil være misundelig på… Men heldigvis bliver vi jo ikke ældre – Stop lige en gang, hvem fandt dog på den talemåde? I hvert fald ikke noget en teenager har sagt om sine forældre. Så selvom jeg trods alt godt vel, at  min teenager-søn måske ikke tænker på mig som værende ung, så blev jeg alligevel blød om hjertet, da jeg så ham stå der i hans nye konfirmations outfit.valdemar

Hvad jeg virkelig lavede i løbet af dagen

En time inden jeg kunne forvente min mand hjemme fra job, stormede jeg rundt som en skoldet skid. Den hvide tornado susede igennem alle rummene og jeg tvivler på, at jeg nogensinde tidligere har fået så meget for hånde på så kort tid. Men hey, manden min skulle i hvert fald ikke komme hjem og undrende spørge om, hvad jeg dog havde fået dagen til at gå med. Tornadoen fik ryddet op, sat tøj over, tømt og fyldt opvaskemaskinen og kunne derfor med stor tilfredshed høste en masse ros for vel udført arbejde. Jeg lader det forblive min lille hemmelighed, at det meste af dagen blev tilbragt på langs i selskab med en god bog – Det blev vist også til en lille en på øje på 1 time eller 2, men omvendt man skal vel ikke hænge sig i detaljer, når man snakker om dagligdags ting. Nu vil jeg nyde resten af aftenen på sofaen i selskab med X-faktor og en masse snold – Det har jeg da fortjent, hvis jeg altså selv skal sige det.vaskemaskine

Prøvede at gøre billedet lidt flottere ved hjælp af filter, men uanset hvilket et jeg valgte, så er en vaskemaskine altså bare en vaskemaskine. Så jeg fortsætter min hudløse ærlige stil og giver jer et billede uden filter.

ABC giraffen går med ble

Børnehavebarnet har fuldstændig taget konceptet “bogstaver” til sig og var derfor tæt på lykkelig, da han modtog disse ABC-plakater og så endda en med hans navn på. Bedre bliver det altså ikke, når man hedder Sigurd og er 4 år.
Teenage-sønnen mente ikke, at han skulle snydes, så derfor også en plakat med V som vaskebjørn.abc

Older posts