ABC giraffen går med ble

Hvad jeg virkelig lavede i løbet af dagen

En time inden jeg kunne forvente min mand hjemme fra job, stormede jeg rundt som en skoldet skid. Den hvide tornado susede igennem alle rummene og jeg tvivler på, at jeg nogensinde tidligere har fået så meget for hånde på så kort tid. Men hey, manden min skulle i hvert fald ikke komme hjem og undrende spørge om, hvad jeg dog havde fået dagen til at gå med. Tornadoen fik ryddet op, sat tøj over, tømt og fyldt opvaskemaskinen og kunne derfor med stor tilfredshed høste en masse ros for vel udført arbejde. Jeg lader det forblive min lille hemmelighed, at det meste af dagen blev tilbragt på langs i selskab med en god bog – Det blev vist også til en lille en på øje på 1 time eller 2, men omvendt man skal vel ikke hænge sig i detaljer, når man snakker om dagligdags ting. Nu vil jeg nyde resten af aftenen på sofaen i selskab med X-faktor og en masse snold – Det har jeg da fortjent, hvis jeg altså selv skal sige det.vaskemaskine

Prøvede at gøre billedet lidt flottere ved hjælp af filter, men uanset hvilket et jeg valgte, så er en vaskemaskine altså bare en vaskemaskine. Så jeg fortsætter min hudløse ærlige stil og giver jer et billede uden filter.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

ABC giraffen går med ble