Bare en af de dage

Drengemor med ekstra guf og noget om at savne

Jeg har allerede flere gange nævnt mine drenge her på bloggen. Det er måske meget naturligt, da jeg jo har hele 4 styks af dem og de derfor fylder helt ekstremt i mit liv. De er som en god gammeldavs is på en varm sommerdag. Men til en rigtig gammeldags is hører efter min mening også guf og rigeligt af den. Mit guf til isvaflen er vores ældste – vores datter. Lige nu må jeg undvære guffen, men jeg ved at jeg kommer til at nyde den igen til sommer. Så lige nu nyder jeg bare min store gammeldavs isvaffel. Jeg savner ikke guffen, men glæder mig helt vildt til at kunne nyde den igen til sommer. Ej stop dig selv, Louise. Enough med metaforerne og cut to the real deal. Sagen er, at min datter i sommers tog flyveren til England for at bo hos en hostfamily og gå i skole der over i et år. Den første uge, efter vi havde sat hende på flyveren, var laaaang og jeg var vel det, man kalder grådlabil. Brød i hvert fald ud i tårer i tide og i utide. Savnet var stort og jeg kunne slet ikke forestille mig, at hun skulle være væk fra os i et helt år. Man siger; “Ude af øje, ude af sind”. Det kan jeg så fortælle er en stor fed løgn. Der kan ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på vores datter, men det altopslugende savn er der ikke længere. I stedet er savnet blevet til en glæde, spænding og stolthed på min datters vegne. Jeg synes, hun er f**king sej.

For et par uger siden fik vi hendes hjemmerejsedato og er derfor gået i gang med at planlægge vores rejse over efter hende og jeg kan bare mærke at sommerfuglene i maven bliver flere og flere – Jeg glæder mig for vildt til at se hende igen og få et lille indblik i hendes år i England.

image

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Bare en af de dage