Effekten af reklamer

The Haunted House

Sikke et dejligt vejr det er i dag. Perfekt vejr til en tur i skoven, hvis du spørger mig. Problemet er bare, at vi ikke længere tør komme der og det kan jeg kun takke mig selv for. Vi har en smuk skov relativt tæt på hvor vi bor. Turen rundt i skoven er afmærket, så man selv kan bestemme om man har lyst og overskud til en kort eller lang tur. Vi plejer at vælge den korte på lige knap 3 km og det gjorde vi også den her dag i vinterferien som jeg nu vil skrive om.

Det var en ret kold og blæsende dag, men samtidig også en smuk dag, da solen trods alt skinnede fra en skyfri himmel. Madkurven, hvis man da kan kalde juice og kanelsnegle for madkurv, var pakket. Planen var, at den skulle nydes i slutningen af ruten gennem skoven, lige ved den gammel vandmølle som ikke har været i brug i rigtig mange år. Glad og spændte dragede jeg og de 2 yngste af sted – Jeg måske ikke så spændt, men jeg så frem til, at drengene kunne få forbrændt en masse energi, så resten af dagen ikke skulle foregå i et hæsblæsende tempo med drenge hængende oppe under loftbrædderne som de foregående dage.P2097126

Jeg indrømmer det, jeg elsker et godt gys og går aldrig af vejen for en god gyser i flimmerkassen. Derfor omdøbte jeg også den gamle vandmøllen til heksens hus og fortalte om den her onde heks på vores vej gennem skoven. Drengene syntes faktisk det var meget spændende, dog lidt uhyggeligt, men de var fuldt ud klar over, at det bare var fantasi. De pustede sig op og fandt kæppe. De var total klar til at tage kampen mod heksen op.P2097129

Det er ret lang tid siden, vi sidst havde været forbi møllen og både tidens og vejrets hærgen var ikke til at overse. Det gjorde pludselig stemningen ret intens og yngstemanden mistede hurtigt modet og hang som et andet velcrobånd på mit ben. Som jeg husker det, plejer døren til møllen at være lukket, men ikke denne dag. Med bankende hjerte og rystende hænder sneg jeg mig til et kig ind af døren. Et lille hvin undslap mine læber og jeg fløj tilbage. Inde bag døren hang et menneske i en løkke ned fra en af bjælkerne og en person lå livløs på gulvet med afrevne lemmer. Det var i hvert fald hvad min hjerne nåede at opfatte på det split sekund det tog inden min krop automatiske trak baglæns. Selvom min hjerne ret hurtig havde ræsonneret sig frem til, at det “bare” var rekvisitter, så var jeg altså skræmt som jeg aldrig har været før.P2097135

Den ældste af de to drenge var ikke sådan at skræmme og han ville rigtig gerne med sine egne øjne se, hvad jeg havde set. Modig som han er, gik han helt op til døren og lod blikket glide rundt. Jeg ville rigtig gerne ha’ taget et bedre billede, hvor man også kunne se rekvisitterne, men ville omvendt heller ikke spilde tiden med at stille skarpt eller få en bedre vinkel – Jeg ville bare væk.P2097133

Jeg behøves vel ikke at sige, at madkurven IKKE blev nydt ved den gamle mølle, men i stedet indtaget da vi var kommet vel hjem igen.

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Effekten af reklamer