Lille mand - Store tanker...

10 hurtige om mig

I dette indlæg er der garanti for 10 mere eller mindre ligegyldige facts om mig. Samtidig er der også garanti for et lille indblik i, hvem der gemmer sig bag skærmen.

  1. Er virkelig meget lidt fotogen og jeg hader at få taget billeder, hvor jeg selv er på. Derfor befinder jeg mig også bedst bag kameraet, men jeg øver mig selvom jeg har svært ved at acceptere, at jeg nu en gang altid falder uheldig ud på billeder. Allerhelst vil jeg gerne ha’ taget en masse billeder, hvor børnene og jeg er sammen, da disse billeder er nærmest ikke eksisterende pga. min kamera-afsky.
  2. Jeg er en knold til at lægge en god makeup, men også her øver jeg mig.
  3. Jeg har været gravid i rundt regnet 1400 dage eller 3,8 år. Det er der kommet 5 dejlige børn ud af og ja det er med samme mand.
  4. Jeg synes selv, at jeg har været god til at være gravid. Min krop var desværre ikke helt enig.
  5. Kan godt være, at min krop ikke syntes, at jeg var god til at være gravid, men jeg er f**** god til at føde levere varen. Har født børn i vægtklasserne 3900gram til 5200gram uden de store smerter og den dag i dag ville jeg langt hellere foretrække en fødsel frem for en rodbehandling.
  6. Har MEGA tandlægeskræk. Hader lyden, hader at tandlægen altid stiller spørgsmål, når hun har klør fem og diverse instrumenter inde i min munden, hader lugten – Ja hader stort set alt, der bare rimer på tandlæge. På trods af dette tvinger jeg mig selv der hen minimum 1 gang om året.
  7. Er blevet mere “strid” med alderen. Nogen ting er livet bare for kort til at gå på kompromis med.
  8. Samtidig er jeg også blevet mere følsom med alderen. Det er s** lige før, jeg falder en tåre til skole-hjem-samtalerne, når lærerne roser mine børn. Pinligt og jeg hader det.
  9. Skal helst lave lister over, hvad jeg skal nå i løbet af en dag ellers får ikke lavet en skid.
  10. Jeg er tynd og har et BMI under middel. Kan spise hvad jeg vil og hvornår jeg vil, alligevel sætter det sig ikke (kun i mine graviditeter, hvor jeg har taget +20kg på hver gang, men tabt dem lige så hurtigt igen). Jeg har meget markante og fremtrædende kraveben og hofteskåle. Hader når folk kommenterer på min vægt, da jeg ikke selv fokuserer på den. Har faktisk kasseret badevægten for flere år siden.

image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Lille mand - Store tanker...