Drenge og deres vedhæng

Når noget gør ondt på et barn

Så står der helt sikkert en mor bagved og føler en knude i maven og en smerte i brystet.

Det er svært at være teenager. Ikke rigtig voksen og ikke rigtig barn. En kæmpe følelsesmæssig rutschetur. En rutschebane der bare kører hurtigere og hurtigere og på trods af den tiltagende kvalme, kan du ikke stige af. Hvorfor forstår de voksne mig ikke og andre gange hvorfor f***** lader de mig ikke bare være i fred?

Lige for tiden har min teenager-søn det svært. Har svært ved at rumme alle de forandringer der sker lige nu. Han er en følsom dreng og pt. er hans behov for tryghed bare enormt stort. Jeg/vi har snakket, lyttet og krammet. Heldigvis vil han gerne snakke om, hvordan han går og har det og han tager, med kyshånd, i mod mine fremstrakte hænder. Det er bare svært at se sit barn ked af det, men jeg kan mærke at vores snakke letter noget i ham (og det gør de også i mig). Det rammer bare så hårdt i maven og tårekanalerne, når hans lærer ringer hjem, fordi hun står med dreng, der virkelig kæmper en brav kamp for at få hold på sig selv og sine følelser. En kamp for at paraderne ikke skal falde. Desværre en ulige kamp. En kamp som vil tager sin tid og kræve sin overvindelse inden den har fundet et naturligt leje.

Så for tiden er jeg mor med stort M. En mor der ville ønske, at hun med at trylleslag kunne fixe alt ting. Det kan jeg desværre ikke, men jeg kan være tilstede og måske er det det der betyder allermest i den sidste ende.

bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Drenge og deres vedhæng