Fut Fut…

 

I går aftes modtog jeg en mail om, at disse fine navnetog nu var på vej op igennem Europa – på vej op til lille mig. Så lige nu knokler jeg på højtryk for at få dem lagt på shoppen, så jeg er helt klar, når de ankommer. Jeg synes simpelthen de er så fine og kan bruges i så mange anledninger; Til leg, til pynt på børneværelset eller til særlige lejligheder såsom fødselsdage, barnedåb, konfirmation osv.navnetogbloglovin

På stoffer og overspringshandlinger

Nok mest overspringshandlinger, da de nærmest har stået i kø i dag. Lidt kan jeg dog krydse af på min tjekliste. Såsom; Redigere billeder, Lægge vare på webshoppen, Opdatere facebook altså webshoppens facebook-side;) og sidst men ikke mindst fået klippet lidt i mine metervarer til fremtidige projekter. Dog er jeg langt fra nået så langt med stofferne som jeg gerne ville. Mangler stadig 3/4. Overspringshandlinger har der, som skrevet, være nok af. Det har åbenbart været ekstremt vigtigt at tjekke min private facebook og instagram, læse lidt på ereolen, vande blomster (ja du læste rigtig – jeg har simpelthen vandet blomster i dag. Big time overspringshandling:D) samt tjekke overnatningsmuliheder i New York. Helt klart den sidste handling, der var den fedeste, men også den mest deprimerende. Damn det er dyrt, når man tager i betragtning, at det altså bare er et sted, der skal bruges i kombination med lukkede øjne.

image

Det kribler i fingerne

Det må siges at være en direkte løgn – Her kribler det i hvert fald ikke en disse i hverken fingre eller nogen andre steder. Hvis der er noget, jeg ikke har, så er det grønne fingre. Jeg er vel nærmere det modsatte og går vel i bund og grund ind for “Survival og the fittest”. Jeg har en tendens til at give mine planter strenge kår og som oftest bukker de fleste da også under efter relativ kort tid. Men men men jeg giver ikke op. Nu har jeg endnu en gang været ude og købe lidt grønt til krukkerne. Måske er denne gang lykkens gang. Jeg næsten ligefrem glæder mig til at få dem i jorden… Altså når det ikke blæser og er så overdrevet koldt længere. Jep jeg har STORE planer og er sikker på, at det bliver P**** flot i hvert fald indtil de er visnet hen på grund af manglende vanding.

20150316_120805bloglovin

De lækreste Skumfiduser

For snart flere dage siden dumpede der en pakke ind af døren. Jeg havde fået strenge ordre på ikke at åbne pakken før end i dag. I dag fejrer de nemlig morther’s day i England. Helt sikkert en tradition jeg stemmer for, at vi indfører også selvom min datter til næste år igen vil befinde sig på dansk jord. Tilbage til pakken, som blev åbnet under stor overvågenhed af mand og alle drengene. Begejstringen var stor, da indholdet kom til syne og det skottede bestemt ikke på idéer fra drengene om hvordan og hvornår disse personlige skumfiduser skulle indtages. Indtil videre nænner jeg dog ikke at sætte tænderne i dem. Jeg er en s***** for sådan nogle personlige ting og elsker tanken om, at giveren, her min datter, har fået dem lavet specielt til mig. Det går lige i mit moder-hjerte og så betyder det overhovedet ikke noget, at hun har været funny-funny, da hun valgte billederne af mig.

image

BFF

For et par uger siden tilbragte jeg min lørdag i selskab med sådan et par banditter.

image

Men ikke i dag selvom lysten nu nok er der. Med fem børn kræver det nogle gange lidt (læs; tit og meget) planlægning, når jeg og Mr. M skal alene ud og smide hæmninger for en aften. Derfor er jeg også evigt taknemmelig for vores familie og vores rigtig gode venner, der gerne stiller op til en omgang børnepasning også med ret kort varsel. I dag er det så vores tur til at give lidt igen til vores venner. I mens de er taget på “kæresteweekend”, har vi deres yngste til overnatning. Så lørdagen står på leg, hygge, chips og fjernsyn. Måske jeg tillsnusker mig en enkel Mokie senere – Man er vel oprindelig fra Randers.

Brev til England

Jeg har jo tidligere nævnt, at min ældste er på udvekslingsophold i England. Vi har nu fået hendes hjemrejsedato og jeg glæder mig helt vildt, men er samtidig også helt forundret over, hvor hurtig dette året er gået. Det er bare fløjet af sted, så selvom savnet har været der, så er jeg sikker på, at denne oplevelse har/er god for både hende og os. For eksempel er det dejligt at opleve, hvordan vores ældste søn glæder sig til at se hans storesøster igen. Hvem skulle lige ha’ troet det??? Da de gik op og ned af hinanden i hverdagen, skulle der ofte ikke falde ret mange forkerte ord i mellem dem inden bølgerne gik højt og straffen prompte faldt. Men men men når man sådan er væk hjemmefra, så er det jo altid dejligt, at modtage nyt hjemmefra. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er den bedste til at få taget mig sammen til at få sendt et håndskrevet brev. Det er bare så meget nemmere at sende en mail eller pb over messenger. Et håndskrevet brev er dog bare så meget lækre at modtage. Mit seneste brev er nu vel modtaget i England. Udover selve brevet havde jeg selvfølgelig også pakket lidt lækkerier i form af lakrids (det er åbenbart en stor mangelvare i England i følge min datter), lidt påskechokolade ( og hvis jeg kender min datter ret, så er den fortæret længe inden påske) og sidst men ikke mindst lidt påskepynt. Påskepynten, bestående af drengene forklædt som æggehoveder, faldt i rigtig god jord. Vi skal faktisk selv i gang med at lave nogle nye, for mindstemanden var bestemt ikke helt tilfreds med, at han ikke måtte beholde sit eget æggehoved.

imagebloglovin

Det handler om bryster

Og ikke bare et vilkårlig sæt bryster – Nej det handler nemlig om mine. Ikke at de er store eller specielt små, ikke fordi de på nogen måde skiller sig synderlig ud, men ene og alene fordi de er mine. Det kræver måske en lille forhistorie og det korte af det lange er, at jeg i januar var til det helt store sundhedstjek hos lægen. Da jeg selv havde været så forudseende at konsultere Dr. Google inden mit lægebesøg, var jeg meget tæt på overbevist om, at jeg lige så godt kunne stille træskoene og hoppe i havnen. Min læge var på mystisk vis ikke helt så overbevist som jeg. Det på trods af, at hun godt kunne mærke de knuder jeg snakkede om. Helt modsat Dr. Google mente hun dog, at det var kirtelvæv og at ømheden var forårsaget af min menstruationscyklus – Ejmen altså, det havde Dr. Google altså slet ikke nævnt på trods af mine gentagne konsultationer. Sikkert for at få fred (eller måske for at give mig fred) skrev min læge dog en henvisning til en mammografi. Så i går stod jeg der i det lille undersøgelsesrum med vinterbleg overkrop, påtvunget opløftet pande og hængende bryster. Jeg havde da ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at en mammografi ville være så akavet og ubehagelig. Unaturlig stilling med overkroppen fremadlænet og brystet klemt som i virkelig klemt mellem to plader. Husk at trække vejret samtidig – Jo tak. Men jeg klarede det og ventetiden i mens lægen kiggede på billederne var næsten værre. Heldigvis kunne lægen komme ind og fortælle, at det, mine bryster, så fine ud. Der var en del kirtelvæv og jeg kunne så sende en lille tanke til min egen læge som trods alt havde ramt plet i sammenligning med Dr. Google. Herefter blev det tid til en klinisk undersøgelse. Altså I ved, der hvor lægen fysisk undersøger brystet. For første gang har jeg oplevet et sundhedspersonale med varme hænder – Tak for det. Det hele blev afsluttet med en ultralydsscanning. Præcis på samme måde som når man er gravid – bare af brystet i stedet for maven. Scanningen viste ret mange vandcyster. Dog ikke i en størrelse, at der skulle gøres noget ved dem. Så alt i alt en dejlig besked at gå hjem med. Nu overvejer jeg så om jeg skal straffe Dr. Google og lægge “ham” på is i hvert fald indtil næste gang;-).

CCF12032015bloglovin

10 hurtige om mig

I dette indlæg er der garanti for 10 mere eller mindre ligegyldige facts om mig. Samtidig er der også garanti for et lille indblik i, hvem der gemmer sig bag skærmen.

  1. Er virkelig meget lidt fotogen og jeg hader at få taget billeder, hvor jeg selv er på. Derfor befinder jeg mig også bedst bag kameraet, men jeg øver mig selvom jeg har svært ved at acceptere, at jeg nu en gang altid falder uheldig ud på billeder. Allerhelst vil jeg gerne ha’ taget en masse billeder, hvor børnene og jeg er sammen, da disse billeder er nærmest ikke eksisterende pga. min kamera-afsky.
  2. Jeg er en knold til at lægge en god makeup, men også her øver jeg mig.
  3. Jeg har været gravid i rundt regnet 1400 dage eller 3,8 år. Det er der kommet 5 dejlige børn ud af og ja det er med samme mand.
  4. Jeg synes selv, at jeg har været god til at være gravid. Min krop var desværre ikke helt enig.
  5. Kan godt være, at min krop ikke syntes, at jeg var god til at være gravid, men jeg er f**** god til at føde levere varen. Har født børn i vægtklasserne 3900gram til 5200gram uden de store smerter og den dag i dag ville jeg langt hellere foretrække en fødsel frem for en rodbehandling.
  6. Har MEGA tandlægeskræk. Hader lyden, hader at tandlægen altid stiller spørgsmål, når hun har klør fem og diverse instrumenter inde i min munden, hader lugten – Ja hader stort set alt, der bare rimer på tandlæge. På trods af dette tvinger jeg mig selv der hen minimum 1 gang om året.
  7. Er blevet mere “strid” med alderen. Nogen ting er livet bare for kort til at gå på kompromis med.
  8. Samtidig er jeg også blevet mere følsom med alderen. Det er s** lige før, jeg falder en tåre til skole-hjem-samtalerne, når lærerne roser mine børn. Pinligt og jeg hader det.
  9. Skal helst lave lister over, hvad jeg skal nå i løbet af en dag ellers får ikke lavet en skid.
  10. Jeg er tynd og har et BMI under middel. Kan spise hvad jeg vil og hvornår jeg vil, alligevel sætter det sig ikke (kun i mine graviditeter, hvor jeg har taget +20kg på hver gang, men tabt dem lige så hurtigt igen). Jeg har meget markante og fremtrædende kraveben og hofteskåle. Hader når folk kommenterer på min vægt, da jeg ikke selv fokuserer på den. Har faktisk kasseret badevægten for flere år siden.

image

Lille mand – Store tanker…

Min dreng på 7 år er inde i en meget tænksom periode. Han går ofte og bekymrer sig om døden – Det er oftest ved sengetid, at tankerne kommer. Han bliver trist og siger, at han ikke kan lade være med at være ked af det, fordi han er bange for, at jeg skal dø. Jeg tænker lidt, at det er naturligt, at disse tanker kommer i denne alder, da børn i denne alder simpelthen hører, ser og bliver mere bevidste om tingenes sammenhæng. Så selvom det er naturlige tanker han gør sig, så har jeg allermest lyst til at tage ham op og kramme ham varmt og længe i mens jeg fortæller ham, at det selvfølgelig aldrig kommer til at ske. Men netop hans bevidsthed om tingene gør, at han jo ikke “bare” kan spises af med sådan en snak. Der i mod kan jeg kramme ham og fortælle ham, hvor meget jeg elsker ham og fortælle om alle de oplevelser jeg håber og ser frem til at dele med ham i fremtiden.2015-03-10 13.30.19bloglovin

God mor Vs. Ond mor

I går var det mere eller mindre ragnarok her hjemme, so to speak. Drengene var godt oppe og køre og havde talrige diskussioner (læs; højt råbende skænderier kombineret med fysisk berøring). Til sidst blev det bare for meget. Ipads, spillemaskiner, telefoner og andre elektroniske stimuli blev suspenderet – gældende til og med i dag. Det stoppede dog ikke den ene i at gå total i selvsving. Jeg kan slet ikke gengive alle de ukvemsord og trusler der fløj i gennem luften. Så i kampens hede fik jeg også slynget ud, at han godt kunne skyde en pil efter et arrangement som han skulle ha’ deltaget i dag sammen med nogle venner. Lige nu har jeg det godt nok ambivalent; Skal jeg holde fast i, at den dårlige opførelse har konsekvenser eller se i gennem fingre med det og lade ham deltage på trods af det i går? Vi har jo fået snakket det hele i gennem og han har undskyldt og også indset, at det bare ikke var okay. Puha det er altså ikke altid nemt at være nogens mor…

bloglovin