Nailed it…

Jeg elsker app’en Pinterest. Her kan man finde inspiration til de smukkeste og meget kreative projekter. Mange af mine pins får jeg desværre aldrig vendt tilbage til, men derfor tror jeg nu alligevel, at de ligger som inspirationskilde et eller andet sted i baghovedet. Andre projekter kan jeg næsten ikke vente med at kaste mig over og sådan havde jeg det også med de her bedårende hundehoved-boller. Planen var, at de skulle serveres oppe i børnehaven i forbindelse med min søns fødselsdag… Og det er jo det fantastiske ved Pinterest; Ens egne forsøg bliver altid lige så vellykket som ens pins… Eller måske ligefrem bedre… Der er i hvert fald ingen grund til at slå endnu en bolledej op til helt almindelig boller, fordi man frygter at samtlige børnehavebørn vil blive skræmt fra sans og samling på grund af forsøget med hundehoved-boller. Måske jeg alligevel skulle give dem et ekstra forsøg… Måske henne omkring Halloween.

image

Store badedag

Efter en forlænget weekend med masser af hygge, sol og udendørs aktiviteter, er der vist ikke noget at sige til, at drengene trænger til et bad. Heldigvis nyder de 2 yngste krudtugler stadig hinandens selskab, når der skal bades, men det er vist kun et spørgsmål om meget begrænset tid inden de ikke kan presses ned i karret sammen.

image

Hvis du havde spurgt mig, da jeg var ung…

Så havde jeg nok forsvoret, at jeg nogensinde, sådan helt frivilligt, ville bruge en lørdag aften i selskab med det europæiske mgp og så endda helt uden dansk deltagelse. Man siger jo, at man bliver klogere med tiden – Det ved jeg nu ikke rigtig om, det passer i det her tilfælde, men alt bliver trods alt bedre (bare en lille bitte smule) set igennem et glas vin (også selvom man umiddelbart skulle tro, at glasset er pudset med leverpostej). SKÅÅÅÅÅÅL.

image

Når mor og far holder fri…

Så gør børnene det selvfølgelig også… Eller hvad? Lige nu flyder Facebook over i delinger af artikler om lille Peter og Emma, der skal tilbringe hele sommeren i institutionen og ikke mindst skarpe holdninger fra Lola Jensen om, hvordan “den gode forældre” bør leve deres liv. Kommentarerne til disse indlæg er ofte ret ensidige og jeg tænker, at mange af dem er skrevet imedens afsenderen sidder og nyder sin morgenkaffe (selvfølgelig skænket i en Royal Copenhagen kop) samtidig med, at glorien pudses for fuld skue.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvorfor vi har så travlt med at dunke andre oven i hovedet og blande os i hvordan enkelte lever deres liv. Er det virkelig så svært at se udover sin ligusterhæk og anderkende, at selvom folk ikke gør præcis det samme som os selv, så kan det altså godt være, at de alligevel gør det rette. Jeg er i hvert fald sikker på, at de gør deres bedste.

Mine egne børn har stort set altid fri i skolernes ferie. De holder ferie sammen med enten hr. M eller jeg (eller os begge på samme tid) eller også står bedsteforældrene klar med åbne arme til at tilbringe en hyggelig ferie sammen med dem. Og jeg ved, at vi er heldige at have nogle bedsteforældre er både kan og vil deres børnebørn. Det er der altså ikke alle, der har. Derfor kan det vel også være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg har talt sammen, at i indeværende skoleår har børnene haft 11 ugers ferie og oven i det kommer så alle de  små “ferier”, hvor institutionerne holder lukket efter en helligdag. Så ferie har de nok af – men måske ikke med os forældre, men vi gør dælme vores bedste. Hvad med den mor, der holder fri for at pleje sig selv – Den mor, der er på grænsen til at vælte omkuld med stress. Det kan ikke ses på hende, men derfor giver det vel ikke alle os andre ret til at frembruse med en løftet pegefinger (fordi vi ved jo åbenlyst, hvad der er bedst for hende og hendes barn). Hun skylder os INGEN forklaring. Hvad med den familie, hvor mor og far er på nippet til en skilsmisse? De beslutter sig for at holde ferie, hvor de kan få talt ud om deres problemer og finde ud af hvad fremtiden skal bringe. Bølgerne går måske højt og det er nok ikke lige, hvad der må betegnes som en god og afslappende ferie, hvor barnet kommer ned i tempo. En kommentar som er gået igen og igen til ovennævnte artikler er; “Forældrene har selv valgt at få børn, så må de også tage ansvar og passe dem selv”. Det er vel netop også det de gør – Altså tager ansvar??? De enkelte forældre er vel i bund og grund de bedste til at vurdere, hvad der er bedst for lige netop deres børn og familien som helhed.

Hvor ville jeg ønske, at folk ikke var så hurtige til at dømme andre og  pådutte dem deres egne værdier som den eneste endegyldige sandhed. Hvis vi i stedet gav andre forældre lidt kredit for, at de gør deres bedste i lige netop den situation de står i, så kunne det vel rent faktisk være, at vi blev en hel generation af glade og overskudsagtige forældre… Eller måske ikke, men vi ville i det mindste slippe for en masse mavesure indlæg og statusopdateringer inkl. dette;o).

image

Konkurrence med MEGA nice præmie

Når Bilka i deres reklame skriver, at der er besparelser på op til 50% på alt Weber tilbehør, så er det selvfølgelig også muligt at finde bare en enkelt ting til 50% af normalprisen… Eller hvad? Så konkurrencen går i alt sin enkelthed ud på at finde det omtalte produkt til 50% (for det må jo være der;)). I kommentarfeltet skriver du dit svar og du vil så automatisk være med i lodtrækningen om en fed grill-middag, hvor produktet med en besparelse på de 50% vil blive brugt.

image

Jeg har selvfølgelig resourcet lidt og kan oplyse, at Bilka i deres fysiske butik i Odense ikke kørte med højere rabatter end på siden i deres tilbudsavis. Så ergo må varen altså findes på billedet.

Tak for en dejlig dag

Det er vel næppe gået nogen forbi, at det har været morsdag i dag. Nogen elsker dagen. Andre elsker at hade den. Jeg synes nu meget godt om den. Ikke at jeg forventer at få noget fra mine børn. Mere forbi jeg selv har brug for en anledning til at fortælle min mor, hvad hun betyder for mig og hele min familie. Det kunne jeg selvfølgelig også bare gøre alle andre dage på året, men der går altså lidt hverdag i den her hjemme og så er dagen altså en kærkommen anledning for mig til at give min mor lidt tilbage af det hun har givet mig og stadig giver mig. Hun skal i hvert fald vide, at jeg værdsætter og elsker hende.
Som sagt forventer jeg ikke selv nogle gaver til morsdag. Det betyder langt mere for mig, at hverdagen glider. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke blev total glad for min datters hilsen fra England, mine 3 yngste drenges kram og min ældste søns invitation til middag kun for ham og mig (det er bare vidunderligt at kunne nyde det enkelte barn på tomandshånd – netop fordi det er en mangelvare her hjemme). Så kære dejlige børn. I er de bedste og jeg elsker jer helt til månen og tilbage igen. Tak for tanken, krammene og maden. Sidst men ikke mindst, Tak fordi I er dem I er.

image

De famøse dyrekort

I snart 2 uger har debatten om de famøse dyrekort fra Dansk Supermarked raset. Jeg ved dog ikke, om jeg vil kalde det en debat, da den har været ret ensidig i hvert fald på de sociale medier. Folk har virkelig været rystet i deres grundvold over, at nogle få forældre har kunnet finde på at klage til ombudsmanden over Dansk Supermarkeds kampagne med dyrekortene. Jeg har da også, i mit stille sind, tænkt at en klage til forbrugerombudsmanden måske var lidt overkill. Men den shitstorm der har været og stadig er på de sociale medier (bare i dag har der på min væg været 10 forskellige opslag og delinger, hvor folk giver udtryk for deres foragt), har da fuldstændig blæst mig omkuld. Folk lægger bestemt ikke skjul på deres harme og vrede over disse forældre og de tøver skam heller ikke med at generalisere over en hel generation af forældre og børn. “Tonen” i debatten har været hæslig. Enten er du enig eller også er du billedet på den typiske curlingforælder, der fejer alle forhindringer væk for dine børn. Der er bare ikke en gylden middelvej.

Jeg mindes med glæde den lignende kampagne Dansk Supermarked havde kørende sidste år. Børnene var glade og spændte, når de fik en pakke med kort. De havde bogen med i skole og byttede de overskydende kort til de manglende kort med deres klassekammerater. Glæden og stoltheden var stor, da samlebogen endelig var fuld. Ved dette års kampagne er glæden og spændingen bestemt ikke mindre, men det sjove ved at tage bogen med i skole er der ligesom ikke, da der ikke er nogen af bytte med. Alle deres klassekammerater mangler præcis de samme kort som dem selv. Så derfor klinger det også lidt hult, når Mads Hvitved Grand, kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked, udtaler; “Styrken ved kampagnen er jo netop, at den rummer et meget stort socialt element. Sjældent er så mange frikvarterer og legeaftaler blevet brugt på at lege med dyrekort, lære om fisk og havdyr – og så i øvrigt bytte sig frem til eventuelt manglende kort i samlingen”. Hverken jeg eller mine børn græder snot over de manglende kort i samlebogen og vi overlever skam også, at bogen ikke bliver fyldt op, for jeg hverken kan eller vil bruge de 76.400kr som DR2’s Detektor har regnet ud, det vil koste i indkøb, hvis du vil være 95% sikker på at få alle kortene til bogen. Men selvom vi er glade for de kort vi har, må jeg vel godt mene, at Dansk Supermarked har skudt forbi deres eget mål (det sociale element) med denne kampagne (også uden at jeg skal hænge ud og klynges op;-))?

Screenshot_2015-05-09-13-57-53

Jeg skammer mig faktisk også en lille smule over at være dansker, når en debat tager sådan en drejning og bliver så personlig med øgenavne og skældsord.

Screenshot_2015-05-09-13-57-02

Jeg er også ked af, at mine børn skal vokse op med børn med SÅDANNE forældre, der finder det legalt at kaste om sig med skældsord, øgenavne og være nedladende bare fordi man ikke er enig.

Screenshot_2015-05-09-14-14-30Vores alle sammens Morten Resen (som vel nærmest er blevet ophøjet til heltestatus) vil så gerne have, at vi lærer vores børn, at de ikke kan få alt i verden. Jeg vil også rigtig gerne lære mine børn at debattere med værdighed og med respekt for modparten og dennes argumenter.wpid-2015-05-09-14.36.19.jpg.jpegI medens jeg kigger i vores ukomplette, men dog spændende og lærerige, bog med tilhørende byttekort, vil jeg da lige tænke over, hvem jeg synes er værst; De forældre der har klaget eller alle dem der frådende har kastet sig over disse forældre og deres børn;-).

 

Misundelse er en grim ting…

De seneste uger har medierne og de sociale medier flydt over med artikler og status-opdatering om, hvad der er passende til konfirmation eller måske mere, hvad nogen mener, IKKE er passende til en konfirmation. En præst forbyder bl.a. limousiner og lignende ved kirken og henviser i stedet til offentlig vej. Begrundelsen skulle angivelig være, at nogle transportmidler kan udstille mindre bemidlede familien og konfirmanden derfor kan føle sig udenfor og blive ked af det på sin store dag. Jeg er helt enig i, at ingen konfirmander skal være ked af det. Konfirmationen er en festdag og skal være fyldt med spænding og glæde. Når det er sagt, så synes jeg også, at debatten har udstillet familier/forældre, der har pengene og lysten til at gå all-in på konfirmationen, på en rigtig ussel og uheldig måde. Hvorfor er det, at så mange skal gøre sig til smagsdommere over, hvad der er passende til fejring af konfirmanden? Jeg forstår det altså ikke. Hvorfor ikke bare glæde sig på andres vegne eller tænke en stille tanke inde i sig selv; “Dem om det – Det er heldigvis ikke mine penge, der er involveret”? Min egen søn, som blev konfirmeret i søndags, kom også med en forespørgsel om en limousine til at afhente ham efter kirken. Det syntes ham, kunne være ovenud fedt. Jeg var dog ikke enig med ham i, at det var den måde, at vores ressourcer skulle disponeres  på. Der gik ikke mange dage efter hans forespørgsel inden artiklen med præstens forbud og de triste konfirmander ramte forsiden og kickstartede debatten.  Jeg tog en snak med min søn og spurgte ham om, hvordan han havde det med, at nogle af de andre konfirmanden måske blev afhentet i limousiner eller lignende transportmidler og om han ville blive ked af det, når nu han ikke fik denne mulighed? Han svar var; “Det er da bare fedt for dem. Trist ville han altså ikke blive”.

Jeg tror, at de mest hadefulde indlæg i debatten bunder i misundelse. I stedet for at stå og råbe om, hvad der er passende og hvad der hører sig til en konfirmation (kunne også være et bryllup, en børnefødselsdag eller lignende), kunne man jo også bare glæde sig på andres og ikke mindst egne vegne over den fest, man hver især modtager. Jeg synes simpelthen, at denne mudderkastning er så usmagelig og siger langt mere om afsenderen end modtageren.

Hokus Pokus nu skal min egen konfirmand i fokus. På billedet står han stolt ved siden af naboens rallybil. Han er stolt over, at han nu er konfirmeret og sindsyg spændt på, hvad dagen vil bringe. Glad for at naboen straks sprang til og naturligvis ville bruge tid på at klaregøre bilen og køre en tur med ham på hans store dag. Følelser som ingen nok så flot limousine nogensinde ville have kunne fremkaldt hos ham.

P5037291