Børn og det de siger

Misundelse er en grim ting…

De seneste uger har medierne og de sociale medier flydt over med artikler og status-opdatering om, hvad der er passende til konfirmation eller måske mere, hvad nogen mener, IKKE er passende til en konfirmation. En præst forbyder bl.a. limousiner og lignende ved kirken og henviser i stedet til offentlig vej. Begrundelsen skulle angivelig være, at nogle transportmidler kan udstille mindre bemidlede familien og konfirmanden derfor kan føle sig udenfor og blive ked af det på sin store dag. Jeg er helt enig i, at ingen konfirmander skal være ked af det. Konfirmationen er en festdag og skal være fyldt med spænding og glæde. Når det er sagt, så synes jeg også, at debatten har udstillet familier/forældre, der har pengene og lysten til at gå all-in på konfirmationen, på en rigtig ussel og uheldig måde. Hvorfor er det, at så mange skal gøre sig til smagsdommere over, hvad der er passende til fejring af konfirmanden? Jeg forstår det altså ikke. Hvorfor ikke bare glæde sig på andres vegne eller tænke en stille tanke inde i sig selv; “Dem om det – Det er heldigvis ikke mine penge, der er involveret”? Min egen søn, som blev konfirmeret i søndags, kom også med en forespørgsel om en limousine til at afhente ham efter kirken. Det syntes ham, kunne være ovenud fedt. Jeg var dog ikke enig med ham i, at det var den måde, at vores ressourcer skulle disponeres  på. Der gik ikke mange dage efter hans forespørgsel inden artiklen med præstens forbud og de triste konfirmander ramte forsiden og kickstartede debatten.  Jeg tog en snak med min søn og spurgte ham om, hvordan han havde det med, at nogle af de andre konfirmanden måske blev afhentet i limousiner eller lignende transportmidler og om han ville blive ked af det, når nu han ikke fik denne mulighed? Han svar var; “Det er da bare fedt for dem. Trist ville han altså ikke blive”.

Jeg tror, at de mest hadefulde indlæg i debatten bunder i misundelse. I stedet for at stå og råbe om, hvad der er passende og hvad der hører sig til en konfirmation (kunne også være et bryllup, en børnefødselsdag eller lignende), kunne man jo også bare glæde sig på andres og ikke mindst egne vegne over den fest, man hver især modtager. Jeg synes simpelthen, at denne mudderkastning er så usmagelig og siger langt mere om afsenderen end modtageren.

Hokus Pokus nu skal min egen konfirmand i fokus. På billedet står han stolt ved siden af naboens rallybil. Han er stolt over, at han nu er konfirmeret og sindsyg spændt på, hvad dagen vil bringe. Glad for at naboen straks sprang til og naturligvis ville bruge tid på at klaregøre bilen og køre en tur med ham på hans store dag. Følelser som ingen nok så flot limousine nogensinde ville have kunne fremkaldt hos ham.

P5037291

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Børn og det de siger