Karakter

Et eller andet sted har jeg altid syntes, at det var noget “sjovt” noget at flashe sine karakter på facebook og lignende sociale medier – I hvert fald sine børns. Børnene har jo nået en vis alder og hvis noget så personligt som karakter skal flashes, så må det da være børnene selv der vælger at smide det op på deres væg. Jo bevares, jeg forstår skam godt, at forældre er ved at revne af stolthed, når ungerne til deres afsluttende eksamen scorer et flot 12-tal. Det er jeg da også… Og med 5 meget forskellige børn, har jeg jo stort set et barn for hvert et tal på karakterskalaen og selvom det kun er de 2, der er begyndt at få karakter i deres uddannelse, så er jeg ikke i tvivl om, at hele skalaen ville komme i brug, hvis de alle skulle bedømmes på faglighed i visse fag. En sætter sig ind i tingene og er samtidig en all-rounder og får derfor ret flotte karakter i alle fag. En anden synes nogle fag er svære og knokler. Han får måske 4 i disse fag. Andre fag er han ret stærk i, men gider ikke gøre en indsats – for det er jo for nemt. Det har så resulteret i et 10 tal. Jeg må indrømme, at jeg er langt mere stolt af 4-tallet end 10-tallet og det ved han også godt… Så uanset om mine børn får 4 eller 12, er stoltheden dælme stor, så længe jeg ved, at de har gjort deres bedste. Men har alle forældre det sådan, tænker jeg nogle gange, når jeg ser alle 12-tallerne på facebook? Ville de samme forældre også have slået det stort op på de sociale medier og lykønsket “lille” Peter med 4-tallet og den afsluttende eksamen? Jeg har i hvert fald endnu til gode at se sådan en lykønskning. Det minder mig lidt om, da min søn (ham med 4- og 10-tallerne) spurgte mig om han måtte få karakterpenge, hvis han fik 12 – Karakterpenge har jeg så også altid syntes var noget mærkeligt noget. Her måtte jeg forklare ham, at karakter siger så uendelig lidt om hvem han er og hvad han kan. Ingen tvivl om, at han kunne forøge sine lommepenge væsentligt ved motivationen af karakterpenge – i hvert fald i hans stærke fag. Men som skrevet, så har han måske lagt langt mere tid, kræfter og energi i hans 4-tal. Så (blandt andet) derfor bliver mine børn ikke belønnet for 12-taller af mig med hverken penge eller et opslag om deres karakter på facebook.

Hvad andre gør, kan jeg være fuldstændig ligeglad med og jeg skal skam nok også like deres opslag, når jeg ser dem.

karakter

Uanset hvad…

…Så er Danmark i morgen også et fremragende land at vågne op i og det er uanset, hvem der kommer til at sidde på regeringsmagten. Heldigvis kan vi i Danmark indgå brede forlig og reformer, så de bliver spiselige for de fleste eller de bliver i hvert fald en lille smule mindre brækfremkaldende og vi borgere kan derfor være nogenlunde sikker på, at den politik der er blevet besluttet i en valgperiode også gælder selvom den rækker ind i den næste. Og det er måske meget godt – Det kan i hvert fald være med til at skabe tryghed, at man ved hvad man kan forholde sig til.

I dag har jeg været oppe og stemme. Jeg synes det er en fest. Alle er glade og ønsker hinanden “godt valg” på tværs af politisk overbevisning. Og så er det da bare en fest at være med til at fejre demokratiet. Så hvis du endnu ikke har været forbi stemmeboksen, så afsted med dig – Jo flere jo bedre til vores alle sammens fest.

Noget der desværre ikke har været en fest, er denne valgkamp. Hold da op, hvor har de været ulidelige at høre på. Svinet hinanden til og snakket mere om modpartens politik end deres egen. Det gælder sikkert begge blokke, men afhænger vel af øjnene der ser. Faktisk har jeg fundet det så usmageligt, at jeg kun har set partilederrunde og en duel mellem Helle og Løkke. Men heldigvis kan man vel sige, at min stemmer beror på den politik der er ført de seneste 4 år og de politiske udmeldingerne der er kommet i samme periode og ikke alt det mudderkastning og personfnidder der har været de sidste 3 uger.

Så uanset om du også har politikerlede eller ej, vil jeg opfordre dig til at bruge din demokratiske ret og give din stemme til kende. Du kan stadig nå at deltage i festen, men skynd dig for indenfor 1 time lukker valgstederne.

Med ønsket om et rigtig godt valg til alle… Og lad os så tale ordentligt til hinanden.

2015-06-18 17.07.26

OOTD

Eller i hvert fald outfit-of-the-day den dag sommeren kom og gik. Dagen der indbød til udendørsaktiviteter fra tidlig morgen til sen aften. Jeg havde valgt at iføre mig en lang maxi nederdel fra Primark, så den har ikke kostet mig mange basøre. Nederdelen har den fordel, at den er lang og luftig. Lang nok til, at den skjuler mine vinterblege ben. Let og luftig, så den på trods af varmen var dejlig behagelig at have på og samtidig kunne jeg også trække lidt op i den, så mine ben trods alt fik et strejf af solens varme stråler. Toppen er en basic top fra H&M. En top, der efter min mening, signalerer afslappethed og enkelthed.

1434520970158

Når beslutningen er taget…

Så er det vel bare om at krydse fingre for, at den holder? Ranke ryggen og give sig selv et spark i den legemsdel der oftest er presset flad mod stolsædet? Det kan bare være hundesvært, når man, som jeg, har en rygrad som en regnorm. Trods den slatne rygrad har jeg nu sat mig for, at jeg skal i form og ikke mindst strammes op. Inden nogen kommer med deres tanker om projektet, så vil jeg gerne slå fast med syv-tommer-søm; Nej, jeg skal ikke tabe mig – Det er jo heller ikke det jeg skriver😉. Så er det ligesom på plads. Det er bare så træls gang på gang at få smidt i hovedet, at man ikke trænger til at tabe sig… Især når det nu heller ikke er det der er formålet. Men derfor vil jeg nu gerne i form og tones. Er blevet en smule træt af mormor-armene og lårene, der sættes i voldsomme svingninger ved den mindste bevægelse, men er i bund og grund allermest træt af, at det ikke er noget der kan ændres ved et enkelt trylleslag, men at det kræver hårdt og målrettet arbejde. Så er vi jo tilbage ved den manglende rygrad. Denne gang er mine planer dog delvist lagt i samarbejde med min datter og så håber jeg bare på, at det er det der gør hele forskellen.

Overvejede et kort øjeblik “et-før-iform-og-toningsbillede”, men så langt rækker mit mod desværre ikke. Så i stedet får I et vilkårligt lokumsselfie.

2015-06-13 14.29.59

Twinkle twinkle little star

Jeg har i dag syslet med et par uro’er og synes faktisk, at de er blevet vældig fine. Drengene i huset blev også ret begejstret for resultatet. Måske det ikke kan overraske nogen, at det var den blå model der var særlig attraktiv blandt drengene. Måske et hint til, at jeg skal lave flere i netop den farvekombination. Nu må vi se – Først og fremmest skal jeg lige have redigeret billederne af de to mobiler, så de kan vise sig fra den bedste side og med de rette farver, når de kommer på shoppen.

IMG_20150611_181300

Sådan gad jeg godt at gå de danske sommeraftener i møde + rabatkode

Jeg har surfet lidt rundt inde på stylepit.dk og har fundet et par ting eller tre, der gerne måtte fylde i mit klædeskab. Tøj som både kan bruges til hverdag, den hyggelige grillaften på terrassen i selskab med gode venner eller til en festlig lejlighed med det rette tilbehør. Men måske vigtigst af alt; Tøj som jeg rent faktisk vil bruge og som ikke vil ligge bagerst i klædeskabet og samle møl. Jeg overvejer virkelig kraftigt om jeg ikke på en eller anden måde kan få overbevist Hr. M om min fremragende idé. Lige nu kører de også tilbud på rigtig mange af deres produkter og på de produkter, hvor der ikke er tilbud, kan du bruge den rabatkode som du finder nederst i dette indlæg. What’s not to like…

Nogle af mine favoritter

stylepit

1.Kjole fra Esprit 2.Bukser fra ONLY 3.Bluse fra RUE de FEMME 4.Kimono fra VILA 5.De fedeste sko fra Lola Ramona

Dette indlæg er på ingen måde sponsoreret. Det er til gengæld skrevet i ren og skær begejstring over det store og varieret udvalg af tøj, der findes inde på stylepit.com og nu til den lovet rabatkode.

stylebloggers

 

 

Det jo helt galt…

Vågnede i morges eller vågnede er måske så meget sagt – Jeg blev vækket af et nådeløst vækkeur. Det er der jo som sådan ikke noget ekseptionelt i. Det var der til gengæld i mine svigende og hævede øjne. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, men mine øjne føltes som var de fyldte med flere poser fint strandsand. Selve øjenlågene var tunge og hævet pga. væske. Under øjnene så huden umiddelbart pæn ud, men den var øm og da jeg smurte min normale dagcreme på, kom en intens prikkende og brændende fornemmelse. Jeg har aldrig prøvet det i så ekstrem grad og er i tvivl om det skyldes manglende søvn, det at jeg måske havde lidt rigeligt gang i tårekanalerne i går i forbindelse med flyturen eller min nye creme til netop øjnene. En creme der netop skulle reducere poser ved øjnene og som er uden alle mulige parfumer og lignende. Lige nu har jeg lagt den på hylden, for den er jo ingen grund til at gøre ondt værre. Når der igen er kommet lidt ro på øjnene, må jeg prøve med et lille testområde, for at se om det virkelig skyldes cremen. Jeg havde/har ellers store forventninger til dette vidundermiddel, så det får altså lige en chance til. I mellemtiden vil jeg så krydse fingre for, at mine øjne “bare” skaber sig pga. træthed.

2015-06-08 20.30.58Beklager den ringe billedkvalitet, der på ingen måde viser, hvor hævet øjnene faktisk var.

Velbekomme

Måske meget godt, at vi skal rejse hjem senere i dag. Hjem hvor morgenmaden primært består af havregryn og mælk. For selvom den engelske version er ovenud lækker, så tror jeg alligevel, at den vil være for meget i længden – Om ikke andet så i hvert fald for sidebenene.

Det har været en forrygende tur, men nu gælder jeg mig også rigtig meget til at have dansk grund under fødderne igen. Der er jo bare lige det der med flyturen. Argh hvor kunne jeg godt undvære den.

2015-06-07 12.43.47

Schoolday

Jeg er nu blevet genforenet med min datter. Det lyder nærmest helt dramatisk, men med det samme vi så hende, var det hele bare helt naturligt og back to the good old days. Hun har en masse at fortælle os og endnu mere hun vil vise os. Vi har mødt hendes hostfamily. Et par søde, venlige og snaksaglige mennesker, der var helt nede på jorden.

I dag har vi blandt andet været på rundvisning på den skole, hvor min datter har tilbragt en stor del af hendes tid de sidste mange måneder. Det er en kæmpe skole med rigtig mange elever. Lyse og indbydende lokaler, men det mest iøjnefaldende er vel disciplinen og “kontrollen” på skolen. Ikke noget med bare at møde op på skolen og lade min datter vise os rundt. Næ nej det foregår efter forudgående aftale og sign in, hvorefter the head of year 12 (det svarer vel til en afdelingsleder på overbygningen). Disciplinen og den “skrappe” kontrol stod i skærende kontrast til den imødekommenhed og venlighed både lærerne og personalet udviste. Simpelthen så dejligt at høre dem fortælle om deres oplevelse af vores datter og hvor glade de har været for at have hende. Selv food tech læreren havde bagt afskedskager. Kagerne tog vi med over og nyd i den lokale park – Mums.

2015-06-05 21.56.05

Lige om lidt…

Jeg er spændt, nervøs og fyldt med sommerfugle i maven, for om mindre end et par timer skal jeg se min datter, sådan i real life, efter udelukkende at have kommunikeret via Messenger, Skype og snailmail de sidste 10 måneder. Jeg glæder mig for vildt. Eneste minus er flyturen. Det er til gengæld også et kæmpe minus og bare noget der skal overståes. Hele min krop går simpelthen i alarmberedskab og hver en muskel er spændt på den knap så fede måde. Take Off er klart det værste, men den kan jeg da heldigvis sætte tjek ved også selvom det kostede et par tårer. Jeg prøver at holde mit fokus på målet med denne rejse, som jo er gensynet med min datter. Fik jeg sagt, at jeg GLÆDER mig???

2015-06-05 21.16.35

Older posts