Ugens menu

Så er det søndag og derfor allerede tid til at komme op med en ny madplan. I den kommende uge tager Mr. M et par dage til udlandet samt en dag, hvor han agerer privatchaffør og kører de tre ældste på ferie. Dette kan tydelig ses på memuen som er enkel, nem og børnevenlig og ikke mindst hurtig at lave. Men det skal der vel også være plads til en gang i mellem.

2015-07-12 09.24.11

BON APPETIT…

Magtsyg og egoistisk

Flere af mine venner og bekendte har de seneste dage taget en “test” inde på facebook, hvor de hurtigt og nemt og med meget få klik får af vide, hvad deres navn betyder eller hvad deres børns navne betyder. Sjovt nok er resultaterne altid spækket med sukkersøde og rosenrøde ord såsom omsorgsfuld, livlig, blid, venlig, hjælpsom, ambitiøs, troværdig osv. i den dur. Det er lige før det hviner i tænderne bare man ser det lyserøde pastelfarvet candyfloss-lignende svar, når det dukker op i ens nyhedsfeed. Det kunne da være lidt sjovere og en anelse mere troværdig, hvis den bare en gang imellem bonnede ud med beskrivelser som egoistisk, magtliderlig, belastende, klæbende, doven og utroværdig. Hvad f***** mon disse mennesker egentlig hedder eller måske findes de bare ikke?

Kan I lige se det for jer, at en af jeres venner på facebook skriver følgende til testens resultat; Det passer bare så godt på min søn…

Og beskrivelse var følgende;

ALLIGATORTORN

Dit barns navn betyder: Hævngerrig og svag!

Dit barn har en utrolig voldsom og uhensigtsmæssig indvirkning på andre mennesker. Når dit barn møder selv den mindste forhindring stiller det sig på bagben og skriger indtil det får sin vilje og det skal det nok få. Dit barn er manipulerende og er rent ud sagt “a pain in the butt”

Nej vel??? Men derfor kan det jo godt passe;-).

 

2015-07-11 19.38.08

 

Ubelejligt

Sjovt nok sker det ret hyppigt for mig, at jeg ufrivilligt får bragt mig selv i nogle ret pinlige situationer. Mine børn ville sikkert kunne skrive under på, at det mere eller mindre sker på daglig basis.

Som nu den dag, hvor jeg lige havde sat mig til rette i de bløde med en kop the i hånden og en fodmaske på fødderne. I det samme ringer det selvfølgelig på døren. Et kort sekund overvejer at lade dør være dør og ikke mindst lade personen udenfor forblive ukendt. Men men men et af børnene springer selvfølgelig op og farer ud og åbner, hvorefter han råber; “MOAR, det til dig”. Damn så er der ingen vej uden om og jeg må langsomt, meget langsomt, trippe ud til døren i mine ultra glatte “månesko”. Der er bare intet camouflage over futterne og det samme gælder min ansigtsfarve i medens jeg prøver at virke helt vild cool, dajeg står der i døråbningen. For at gøre ondt værre, så er fodmasken efter min mening altså heller ikke noget at råbe hurra for. Den dufter sindsygt parfumeret og gør intet som en god creme ikke ville kunne gøre.

2015-07-08 12.53.03

Jeg er jo altid i overdrevet god tid eller noget. Så en dag, hvor vi skulle have gæster til brunch, kunne jeg selvfølgelig godt nå et bad og efterfølgende en rens med Black Mask. Yeah right!!! Masken var jo knapt kommet på – Var i hvert fald langt fra tør, da gæsterne trådte ind af døren. Igen på med det berømte pokerface som jeg desværre ikke besidder og lade som om, at det da er den mest naturlige ting i verden, at stå der med tavlelak i ansigtet. Det kunne måske gå hen og blive det nye sort, hvem ved? Modsat fodmasken, så virker denne Black Mask til gengæld. Den tager faktisk så godt fat, at jeg nøjes med at påføre den på de kritiske steder. Det ville simpelthen være selvpineri af værste skuffe, hvis jeg skulle smøre det i hele hovedet. Så er det bare at lade den sidde til den er godt tør. Herefter trækkes den af som var det et plaster. Lidt creme påføres området og næsen føles som den blødeste babyrumpe.

Det holder altså…

Det der med madplan – Det holder altså. Føler nærmest, at jeg sætter mig til bords om aftenen på en helt tilfældig Michelin-stjernet restaurant. Har godt nok aldrig prøvet det i virkeligheden, men man har vel lov til at drømme. Måske lige med et par undtagelser eller tre. Maden her i huset er ret budgetvenlig. Der er stort set altid børn med til, hvis ikke at lave maden, så i hvert fald med til bords. Alle ingredienserne til maden kan købes i stort set alle velassorterede supermarkeder og skal altså ikke først fremskaffes ved at rode lidt rundt i den nærmeste myretue.

Den anden dag stod menuen på tapas. Det smagte himmelsk og var nemt at overkomme i den stegende varme, hvor jeg ellers synes det kan være svært at få varmt mad ned. Selv børnene (store som små) nød måltidet og ytrede ønske om snart at få det igen. Det ønske er jo ret tilforladeligt, så mon ikke det nok skal blive opfyldt indenfor den nærmeste fremtid?

IMG_20150705_212352

Den opmærksomme læsere har nok allerede bidt mærke i, at denne ret ellers først var sat på menuen på lørdag i følge mit indlæg om madplan den anden dag. Men selvom madplanen er lavet, så er dagene kun vejledende og kan selvfølgelig byttes rundt som man nu en gang lyster. Man skulle jo nødig blive kvalt i alt den planlægning og kontrol. Vores madplan går forresten også fra søndag-lørdag og ikke mandag-søndag som man ellers kunne foranledes til at tro. Uhhh der er vist lidt crimerider om mig😀😅

Nu med klippekort til skadestuen

En ulykke kommer sjældent alene, er der vist et gammelt ordsprog der siger. Det passer desværre faktisk ret godt på mindstemanden lige for tiden.

Lige før ferien blev jeg ringet op af en pædagog fra børnehaven. Hun kunne fortælle, at mindstemanden var faldet af vippen og havde fået den op i hagen. Resultatet var en mindre flænge som dog blødte voldsomt og hun mente bestemt, at det var noget der skulle kigges på. Så der var jo ingen vej udenom et besøg på skadestuen. Efter en bedøvende klud og 3 timers venten, kunne mindstemanden igen forlade skadestuen. Nu med 2 sting i hagen. Han var sej og så gevaldig frem til at fremvise såret til alle gutterne, gutinderne og de voksne i børnehaven dagen efter. Han tog hele oplevelsen i stiv arm.

2015-06-25 12.25.06

Apropos stiv arm, så nåede stingene i hagen ikke at blive fjernet inden vi måtte en tur forbi skadestuen igen. Denne gang var mindstemanden faldet ned fra trampolinen i sommerhuset og desværre landede han så uheldigt, at den brækkede. Så nu står den på 3 uger i gips. Denne gang må han dog undvære fremvisningen i børnehaven og den ekstra street credibility sådan en brækket arm giver blandt vennerne på legepladsen😉.

2015-07-06 10.16.42

Som billedet viser, skete faldet fra en relativ lav trampolin og endda med net. Det er altså lidt tragisk komisk, når man tænker på, at han er vant til vild leg med alle hans brødre på vores egen trampolin som er en del højere og aldrig trods gode intentioner har fået net på.

Planlægning og kontrol

Jeg har det lidt ambivalent med planlægning og kontrol. På den ene side elsker jeg at sætte tingene i struktur, men på den anden side elsker jeg også det spontane og det at tage tingene som de kommer. Dog har jeg længe været irriteret over dagligt at stod og panikke hængende over supermarkeds køledisk i frustration over, hvad dagens aftens måltid skulle stå på. Så derfor starter jeg nu endnu en gang op med ugentlige madplaner og så må det jo holde så længe det varer. Som udgangspunkt går jeg dog ikke slavisk ind for madplaner. Der skal være plads til det spontane, så får vi gæster en dag eller vælger vi at pakke en picnickurv til stranden – Ja så er det altså ikke madplanen, der skal sætte en stopper for de spontane planer.

2015-07-04 10.55.06

Nu har jeg købt det meste ind til den kommende uge og det er med en ret stor lettelse, at jeg nu kan se frem til en uge med lækkert mad (hvis jeg altså selv skal sige det😉) helt uden panikanfald i den lokale Brugs.

 

Glimt fra en ferie

20150703_184338

Jeg er netop hjemvendt efter en skøn uge i sommerhus med familien. Overraskende dejligt vejr – Det må da siges, at det var i denne uge, at den danske sommer kom. Alle dagene var ungerne i vandet. Tror bestemt, at børn må have en anden temperaturfornemmelse end voksne. Jeg synes i hvert fald, at vandet var skræmmende koldt og jeg frygtede, sådan for real, at få et hjertestop de to gange jeg overvandt mig selv og brød igennem vandoverfladen.

20150703_184954

Selvom det har været en skøn uge med masser af hygge, afslapning, natur og hinanden, så er det nu også dejligt at være tilbage på egen matrikel igen. Ældste sønnen er dog allerede susset videre på nye eventyr hjemme hos besserne – Han har tydeligvis ikke samme behov for at være hjemme som jeg. Måske det kommer med alderen??? Jeg finder i hvert fald en masser sandhed i talemåden; “Ude godt, men hjemme bedst”.

2015-07-04 21.44.21

2015-07-04 21.45.24