Nyt legetøj

Sådan en mor er jeg…

Jeg må med hånden på hjertet indrømme, at jeg vist nok er langt fra det der karakteriserer en politisk korrekt mor, en speltmor, en overskudsmor eller en hvilken som helst anden mor som vi sætter op på en piedestal for der efter at gøre alt for at skyde vedkommende ned igen. Nææ jeg er nok bare sådan helt almindelig gennemsnitslig… Men når det er sagt (eller skrevet) så gør jeg faktisk en hel masse ting som jeg ikke snakker højt om – I hvert fald ikke før nu. Så her har I 3 ting jeg gør, men som jeg ikke ligefrem vil prale med i mødregruppen. Nu gør jeg det så på blog i stedet for (måske ikke praler, men offentliggøre), men hey – med bloggens antal læsere svarer det vel til, at stå på den jyske hede og råbe det ud – samme antal mennesker vil høre/læse det.

  1. Jeg fortrækker at give mine børn fredagsslik fremfor et vel organiseret frugtfad. Det er dog sket og børnene nød det rent faktisk og efterspurgte slet ikke det manglende slik. Jeg fik i allerhøjeste grad taget billeder og dokumenteret min egen perfektion på de sociale medier og klappede mig selv på skulderen i takt med, at likes begyndte at tikke ind. Men for f***** det tager jo tid at skær alt den frugt og arrangere så det ser overskudsagtigt og indbydende ud. Så er det altså bare nemmere at hælde en pose farverig slik op i en skål og sige; “Max. 5 stykker hver” til unger. Slik fedter også bare mindre end et frugtstykke der bliver klemt i hånden og som efterhånden tørres af i blusen, møbler eller hvad der lige er indenfor 10 cm rækkevidde af barnet. At frugtfadet var en stor misforståelse kom nok tydeligst til udtryk, da frugten var spist, Disney Sjov sluttede, børnene blev puttede og like-stormen på de sociale medier lige så stille døde ud. HVAD F***** SKULLE JEG NU KØRE IND. Jeg siger det bare; Overhovedet slet ikke gennemtænkt.
  2. “Når jeg smører mit barnets madpakke, så smører jeg den med kærlighed”. Lige så sikkert som AMEN i kirken, så kan du være helt sikkert på, at denne sætning aldrig er kommet ud af min mund. Heldigvis er jeg velsignet (for at blive ved de kirkelige fraser) med en mand der stort set dagligt står for madpakkesmøringen. Men det hænder, at han er ude og rejse og jeg derfor ikke kan se mig fri for at tage tjansen. Selvfølgelig bliver børnene til tider også involveret i deres egen madpakkesmøring, men det kræver altså også lidt planlægning – En planlægning som måske nok har det med at skride i en travl hverdag. Så når jeg er alene, så ender det faktisk oftest med, at madpakkerne laves, når børnene sover og heller ikke på dette tidspunkt er det bestemt ikke lysten der driver værket. Det bliver til en rundtenom, en snack og lidt grønt – Ikke noget der imponerer. En gang har jeg dog overrasket og imponeret mig selv. Det var da jeg lavede denne madpakke til sønnike.madpakkeEn madpakke der imponerede og høstede roser fra pædagogerne, men ikke fra knægten der knap nok spiste en enkelt lille bid. Så dælme om jeg gider bruge tid på det, når nu en klemmer tager på den gode side af 30 sek. at smøre – Dette skulle måske lige være for det selvtillidsboost, pædagogernes begejstring gav mig.
  3. Sidst men ikke mindst så er jeg også sådan en mor der jævnligt siger “lige et øjeblik” til mine børn i håb om, at de glemmer det de spurgte om og jeg derved kan tilsnuske mig par minutter ekstra ro.

Må I alle have en rigtig god dag og gå dagen i møde med rank ryg og løftet pande – Og det uanset hvem I er og om I er mødre eller ej.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Nyt legetøj