En god sag

Uge 43 er, for mig, næsten gået hen og blevet synonym med Knæk Cancer. Rigtig mange er eller har haft i berøring med kræft – måske helt tæt på eller mere perifert. Uanset hvad, så synes jeg, at det er svært ikke at blive berørt, når man hører om der er ramt af kræft. Derfor har jeg også valgt, at Den Unikke Ælling igen i år støtter Knæk Cancer. Flere sejl er sat i søen og flere af dem kan komme dig til gode som kunde. Så udover at støtte en god sag har du nu også mulighed for at få fri fragt ved køb af udvalgte produkter samt hvis du køber for over 250kr kan du få en personlig julekuglemed i handlen – helt gratis:-).

Udover at støtte Knæk Cancer via Den Unikke Ælling har jeg også lagt et billede på instagram med min fortolkning af Knæk Cancer blomsten – Husk at brug hashtagget #knækcancerblomst, så støtter Honda med 25kr.

Kig gerne ind på shoppen😉knaekcancer

Ugens madplan

Så er det søndag igen. Hvilket her i huset er ensbetydende med planlægning og indkøb af næste uges madplan. Denne uge er der et par “nemme” i mellem. Blandt andet skal vi tirsdag have bollesuppe (købt suppe med købe-boller). Hurtigt og nemt, da der også står sport og forældremøde på programmet denne dag. Og nu skulle man jo næsten ikke tro, at det kunne blive nemmere, men det kan det. For om torsdagen skal vi bare tage de fyldte pandekager ud af fryseren og varme dem. Nemmere bliver det altså ikke – så tak mor, for nødhjælpspakken:-).

Som det ses af madplanen skal vi hver dag have retter med kød, men det glæder faktisk ikke os alle. For min mellemste dreng har indgået et væddemål med en kammerat, hvor de skal se om de kan leve som veganere i en uge. Giver man op har man tabt en pose slik. Så jeg har været ude og kigge på indholdsfortegnelser og damn der er jo stort mælk eller æg i alt. Derfor må jeg også indrømme, at jeg tager lidt den nemme løsning og har købt en del vegan færdigretter. Så er aftenmaden da reddet. Morgenmaden bliver næsten som den plejer; Havregryn med mælk (erstattet med soyamælk i denne uge). Lidt værre er det med frokosten. Jeg har fundet noget brød uden mælk og æg, men pålægget er straks mere vanskeligt – selv i købt pesto er der jo stort set mælkeprodukter i dem alle. Så her skal jeg nok i gang med at lave lidt selv, for jeg synes altså, at der skal lidt klister på brødet;-). Wish me luck.20161023_125344

Nyt legetøj

Jeg har lige modtaget en pakke sendt helt ude fra Kina. Det var lidt et spontan køb, men når det nærmest koster gratis, så kræver det altså ikke så mange overvejelser inden der trykkes på køb. Pakkens indhold var et lystelt, fotobox eller hvad sådan en nu kaldes. Det er ikke stort, men til mindre produktbilleder på min webshop kan den bestemt godt bruges. Jeg kunne ikke vente med at teste det, så her kommer 2 billeder taget med min gamle Samsung mobil. Jeg er ret begejstret for, hvilken effekt sådan et lystelt har.

Samme genstande fotograferet – eneste forskel er, at det første billede er taget uden lystelt og det andet er genstandene placeret indeni lysteltet.lystelt

Efterårsferie

Efterårsferie er for en mig en blanding af hygge, langsomt tempo og ren afslapning – Faktisk så afslappende og stilstående, at børnene de fleste dage slet ikke er kommet ud af nattøjet. I går vurderede jeg dog, at børnene trængte til at se noget andet end husets indvendige vægge – Det gjorde jeg i hvert fald. Så bilen blev pakket og vi drog mod Kerteminde – nærmere bestemt Fjord & Bælt centret. Det var som altid en dejlig oplevelse som både børn og jeg nød. Drengene fik også hilst på en ny legesyg “ven” som om muligt havde mere krudt i r**** end dem selv;o).

Som det ses på billederne havde vi ladt nattøjet blive hjemme – Morgenhåret havde vi dog taget med;-D

picmonkey-collage1