Om at føle sig snydt…

Inden rejsen til USA er det jo obligatorisk at søge om ESTA for ikke at blive nægtet boarding på flyet. Så efter, at min veninde og jeg havde booket flybilletterne, kastede vi os over vores ESTA-ansøgning. Det gik ret nemt også selvom nogle af spørgsmål godt kan virke lidt tosset set med danske øjne. Vi syntes da godt nok, at prisen var noget voldsom, men tænkte også at der jo nok ikke var nogen vej udenom. Så derfor blev de 89$ også betalt uden ret megen tøven. Der gik herefter ikke lang tid inden der tikkede en mail ind om, at jeg nu var forhåndsgodkendt til at rejse til USA. Glæden var stor og sommerfuglene begyndte langsomt at tage plads i maven – Nu kunne de 4 måneder inden afrejse næsten ikke gå hurtig nok. Jeg er nok lidt det man vil kalde en kontrolfreak, så 1 uges tid inden afrejse ville jeg da lige (via google) kontrollere, at jeg nu også havde styr på alle papirerne og alle ansøgninger var sendt. Bare så jeg ikke stødte på nogen ubehagelige overraskelser i lufthavnen. Alle de artikler, jeg fik googlet frem, kunne alle fortælle, at en ESTA-ansøgning “kun” kostede 14$. Hvordan f***** kunne vi så ende med at betale 89$ pr. stk.??? Det viste sig, at vi havde søgt igennem et privat amerikansk firma. Et firma som havde lavet en hjemmeside som lå MEGET tæt op den original både i navn og udseende. Et firma som altså tog sig betalt 75$ + de 14$ som ESTA’et jo koster for deres besvær med at sende min ansøgning videre i systemet. Hold nu op, hvor følte jeg snydt… 75$ for praktisk talt ingenting. Det skal lige siges, at ca. 98% af danskere bliver forhåndsgodkendt, når de sender deres ansøgning direkte. Så med rette følte jeg franarret 75$, så jeg var vred og følte virkelig, at jeg var taget med bukserne ned. Nu er jeg sådan en der ikke hemler før alle muligheder er prøvet af. Så det blev til flere mails imellem firmaet og jeg – Mails fyldt med frustration og ikke mindst trusler om bål og brand. Heldigvis endte hele sagen med, at jeg fik en fuld refusion af mit indbetalte beløb og der gik da også kun et par dage inden der stod 89$ på min bankkonto – Hvilket jo så betyder, at jeg i bund og grund fik mit ESTA gratis;-).

Så har du betalt mere end 14$ for din ESTA-ansøgning, kan jeg kun råde dig til at klage og ikke lade dig nøjes med et standard svar fra det private firma (En hurtig google søgning viser desværre, at der findes rigtig mange privat firmaer der har set fidusen i at “hjælpe” folk med at ansøge om ESTA). Det kan godt betale sig og pengene er jo meget rare at have, så de kan bruges på selve ferien;-).

access

Home Sweet Home

Netop hjemvendt efter en helt fantastisk ferie i New York. En ferie, helt uden mand og børn, kun tilbragt i et hæsblæsende tempo sammen med min gode veninde. En endt ferie, hvor alle indtrykkene stadig står i kø for at blive fordøjet – Men det er der så sandelig også tid, når man lider lidt under jetlag. Var ellers overdrevet træt her til aften efter en lang rejse med et minimum af søvn, men efter 2 timers søvn synes kroppen åbenbart, at den er frisk. Mentalt er det en helt anden snak og selvom ordene nærmest står i kø for at blive skrevet ned, så er formuleringerne ikke helt skarpe. Derfor vil jeg også vente med at komme med en fyldestgørende rejsedokumentar, men I kan godt glæde jer til flere indlæg om, hvad er hot og hvad er not i New York… Set fra mit synspunkt😉. Lige nu vil jeg bare nyde, at jeg er hjem i vante omgivelser igen.

2015-10-18 00.32.48

Glimt fra en ferie

20150703_184338

Jeg er netop hjemvendt efter en skøn uge i sommerhus med familien. Overraskende dejligt vejr – Det må da siges, at det var i denne uge, at den danske sommer kom. Alle dagene var ungerne i vandet. Tror bestemt, at børn må have en anden temperaturfornemmelse end voksne. Jeg synes i hvert fald, at vandet var skræmmende koldt og jeg frygtede, sådan for real, at få et hjertestop de to gange jeg overvandt mig selv og brød igennem vandoverfladen.

20150703_184954

Selvom det har været en skøn uge med masser af hygge, afslapning, natur og hinanden, så er det nu også dejligt at være tilbage på egen matrikel igen. Ældste sønnen er dog allerede susset videre på nye eventyr hjemme hos besserne – Han har tydeligvis ikke samme behov for at være hjemme som jeg. Måske det kommer med alderen??? Jeg finder i hvert fald en masser sandhed i talemåden; “Ude godt, men hjemme bedst”.

2015-07-04 21.44.21

2015-07-04 21.45.24

 

Velbekomme

Måske meget godt, at vi skal rejse hjem senere i dag. Hjem hvor morgenmaden primært består af havregryn og mælk. For selvom den engelske version er ovenud lækker, så tror jeg alligevel, at den vil være for meget i længden – Om ikke andet så i hvert fald for sidebenene.

Det har været en forrygende tur, men nu gælder jeg mig også rigtig meget til at have dansk grund under fødderne igen. Der er jo bare lige det der med flyturen. Argh hvor kunne jeg godt undvære den.

2015-06-07 12.43.47

Schoolday

Jeg er nu blevet genforenet med min datter. Det lyder nærmest helt dramatisk, men med det samme vi så hende, var det hele bare helt naturligt og back to the good old days. Hun har en masse at fortælle os og endnu mere hun vil vise os. Vi har mødt hendes hostfamily. Et par søde, venlige og snaksaglige mennesker, der var helt nede på jorden.

I dag har vi blandt andet været på rundvisning på den skole, hvor min datter har tilbragt en stor del af hendes tid de sidste mange måneder. Det er en kæmpe skole med rigtig mange elever. Lyse og indbydende lokaler, men det mest iøjnefaldende er vel disciplinen og “kontrollen” på skolen. Ikke noget med bare at møde op på skolen og lade min datter vise os rundt. Næ nej det foregår efter forudgående aftale og sign in, hvorefter the head of year 12 (det svarer vel til en afdelingsleder på overbygningen). Disciplinen og den “skrappe” kontrol stod i skærende kontrast til den imødekommenhed og venlighed både lærerne og personalet udviste. Simpelthen så dejligt at høre dem fortælle om deres oplevelse af vores datter og hvor glade de har været for at have hende. Selv food tech læreren havde bagt afskedskager. Kagerne tog vi med over og nyd i den lokale park – Mums.

2015-06-05 21.56.05

Lige om lidt…

Jeg er spændt, nervøs og fyldt med sommerfugle i maven, for om mindre end et par timer skal jeg se min datter, sådan i real life, efter udelukkende at have kommunikeret via Messenger, Skype og snailmail de sidste 10 måneder. Jeg glæder mig for vildt. Eneste minus er flyturen. Det er til gengæld også et kæmpe minus og bare noget der skal overståes. Hele min krop går simpelthen i alarmberedskab og hver en muskel er spændt på den knap så fede måde. Take Off er klart det værste, men den kan jeg da heldigvis sætte tjek ved også selvom det kostede et par tårer. Jeg prøver at holde mit fokus på målet med denne rejse, som jo er gensynet med min datter. Fik jeg sagt, at jeg GLÆDER mig???

2015-06-05 21.16.35