Art projekt og noget med udseende

Min datter er i gang med et projekt i art og derfor havde hun brug for min hjælp. Det eneste jeg skulle gøre var faktisk bare at stille mig op, så hun kunne tage et billede af mig. Billedet har så sidenhen gennemgået en mindre redigering… Mine gigantiske poser under øjnene er blevet fjernet og det er dælme blevet så godt, at jeg stærkt overvejer at troppe op hos en plastiskkirurg med billedet i håndet og erklære, at sådan her vil jeg se ud;-D. Og når man nu alligevel var der, så kunne man vel lige så godt få et skud botox og noget filler, så ansigtet bliver glat som en ål, men ubevægeligt som en udstoppet and på trods af de ellers vellignende duck lips. Ej sandheden er jo nok, at jeg er for stor en kylling til at få foretaget nogle kirurgiske indgreb i den retning og at jeg med alderen i bund og grund er blevet ganske tilfreds med mit udseende. HEY, rynker og poser er vel nærmest synonymt med livserfaring, modenhed og visdom – Og derfor er de jo faktisk ret klædelige og elskværdige. Sikke et sidespring.

Art projektet skrider, så vidt jeg ved, planmæssigt frem – Jeg er i hvert fald kommet på transferpapir og er blevet trykt på stof. Glæder mig helt vildt til at se det endelige resultat.

img_20170217_102630

Styr på sagerne

Jeg prøver virkelige at have styr på mine (og familiens) aftaler, men hånden på hjertet, så må jeg jo nok også erkende, at så tjekket er jeg bare ikke. Det fik jeg (endnu en gang) bekræftet den anden dag, hvor jeg var kommet til at dobbeltbooke mig selv og så endda på samme sted, samme tid og samme fokusområde – dog med forskellige mødedeltagere. Det var så pinligt at møde op på mine drenges skole for at deltage i et møde med yngste sønnens lærer og en talekonsulent og så blive mødt af en af mine ældre drenges lærer som beklagede, at de havde dobbeltbooket mig. Det eneste jeg kunne tænke på (ud over at forsøge at kontrollere min ansigtskulør) var, at det jo overhovedet ikke var deres fejl – Det var jo trods alt mig der havde sagt ja til begge møder uden at skænke det en tanke, at de lå på samme tid. Det ene møde har været planlagt i noget lignende ½år og det andet er kommet i stand for relativ kort tid siden. Og da jeg jo ikke kan klanret hverken lærerne eller talekonsulenterne for ikke at have styr på mine aftaler, er der vist ingen anden udvej end at placere ansvaret på mine egne skuldre. Jeg ved skam også godt, hvor det er gået galt. Jeg har ganske enkelt ikke fået overført de aftaler, jeg havde skrevet i min 2016-kalender inden jeg kasserede den og skiftede over til min nye 2017-kalender. Dælme træls… Jeg elsker min fysiske kalender, men overvejer da lidt om jeg skal springet og gå over til kalenderen på mobilen. Jep jeg ved det – Jeg er en teknologisk-dinosaur:-D, men som skrevet; Jeg ELSKER min kalender. Åhhh støn og suk, hvor er det bare mange vigtige beslutninger der skal træffes, når man er voksen;o)

img_20170112_131910

Nytår…

Krudtlugten har lagt sig efter en nytårsaften, hvor der blev set tilbage på det gamle år og forventningsfuldt frem mod det nye. Løfter er lavet og måske allerede brudte igen – For mit eget vedkommende har jeg ikke så mange nytårsforsæt, men mere noget jeg gerne vil arbejde videre med. Jeg har det lidt sådan, at hvis der er noget ved mig selv der irriterer mig, så er der ingen grund til at vente til et årsskifte med at tage fat på “problemet”. Men det er jo en proces og i gennem længere tid har jeg gået og ruget over noget – ikke et decideret problem, men noget der alligevel kunne frembringe små irritationsmomenter i hverdagen. Og det er jo ret nemt at skyde skylden over på alle andre, men i stedet for den nemme løsning har jeg altså valgt at bruge tid på, hvad jeg selv kan gøre for at løsne op på situationen. Løsningen har faktisk været ret indlysningen og jeg undres over, at det skulle tage mig så lang at komme frem til den – men det er nu sket og da det falder samme med årsskiftet, så må man for min skyld gerne kalde det nytårsforsæt. Men nok om det nu – Det er helt sikkert noget jeg vil komme ind på i et senere indlæg.

Håber I alle er kommet godt ind i det nye år – med eller uden nytårsforsæt og måske især til dem uden signal fra YouSee;-). Jeg havde en dejlig aften med mand, børn, gode venner, tablets og mobiler (synes også de skal nævnes, da de har en tendens til at tiltrække sig lige så meget opmærksom som et trafikuheld i det modkørende spor på motorvejen).

Lige et billede taget omkring midnat. De andre var ude og fyre det sidste krudt af og i medens holdt jeg ene mand festen i gang indendørs eller noget;o).

img_20170101_002322

 

Fra 7 til 8 personer i familien

“Nu kan det snart ikke skjules længere og det skal det heller ikke. Vi udvider nemlig familien til august. Vi glæder os og er meget spændte.”

Sådan ser min statusopdatering ud på Facebook lige nu.  Og hvert et ord i den er sandt, for til august udvider vi nemlig familien med en 16-årig pige fra Italien. Hun skal 10 måneder til Danmark som udveklingselev, hvor hun skal bor og leve sammen med os. Sidste skoleår var vores egen datter jo et år i England, så tanken om at give en anden en lignende oplevelse har været der noget tid. Nu er det hele så faldet på plads og tilbage er der “bare” at vente. Vi glæder os til at vise vores Danmark frem, vores liv og alle vores sære vaner. Vi glæder os bestemt lige så meget til at få et indblik og en bid af den italienske kultur. Hvad børnene sagde til det hele i begyndelsen kommer i et andet indlæg – Der er nogle gode udtalelser imellem.

HEY – Du troede da vel ikke, at vi ventede os en baby???;o)

7til8

Ilse & Hunter og alle køerne

Ligesom mange andre børnefamilier var vi (eller største delen af familien – de 2 ældste meldte af ukendte grunde pas) ude for at se øko-køerne blive lukket på græs i søndags. Præcis som alle de foregående år (tror vi har været af sted de sidste 10 år) faldt valget på Statsfængslet Søbysøgaard. Det valg var vi bestemt ikke alene om. Over 10.000 andre havde valgt at lægge vejen forbi det åbne statsfængsel for at se køerne danse. Vi oplevede et enormt pres på de forskellige aktiviteter der var stillet op til at fordrive ventetiden. Egentlig synd og skam, for synes dagen plejer at være en dejlig oplevelse for hele familien. Vi fik dog oplevet det allervigtigste – Nemlig køerne der dansede. Drengene morede sig over dem og der blev jublet højlydt, når der blev spottet en skidende ko – Boys will be boys;-). Vi voksne havde til gengæld stor fornøjelse over at spotte Ilse Jacobsen og Hunter gummistøvler (ja ja små hjerner små fornøjelser). Og der var godt nok mange – faktisk så mange, at vi ret hurtigt efter ankomsten opgav at tælle dem. Der var 140 jersey-køer der blev lukket på græs. Hvor mange Ilse & Hunter der blev luftet vides ikke, men de var i overlegen overtal.

Kameraet havde jeg selvfølgelig husket, men det forblev liggende i bunden af tasken dækket af diverse smagsprøver og pjecer. I stedet fik jeg taget et par billeder af med mobilen.  Man skulle tro, at det var løgn, når jeg siger, at de 2 nedenstående billeder var de bedste ud af mange, BUT I’M NOT KIDDING. I det mindste kan man se køerne og en lille bid af alle vores hoveder. Hmm jeg må da mindst være værdig til en nominering i årets selfie-kategori…

PicMonkey Collage

Heldigvis var avisen (Fyens Stiftstidende) også på pletten og har forevigt en af drengene lige inden han giver sig i kast med at bestige halmballerne.Unavngivet

Foto taget af og gengives med tilladet fra René Johansen

Død og pine

I går oprandt dagen, hvor SKAT åbnede op for vores årsopgørelser. Og er der noget vi dansker har, så er det køkultur. Så vi (en ret stor del af den danske befolkning) klikkede os ind og stillede os pænt i kø. Om det så skulle komme til at tage 2, 3 eller 4 timer inden vi kunne kaste et blik på vores årsopgørelse…. Ja det var vel bare et nødvendigt onde, for intet skulle, død og pine, forhindre os i at se, hvad skattefar forhåbentlig havde i godteposen til os. En skrækkelig tanke kan jo godt ramme en, når man sådan sidder i kø og har oceaner af tid til at reflektere over livet og den måde man forvalter ens tid på. For kunne tiden ikke bruges en smule mere fornuftigt end at sidde i kø – og så på en fredag??? Men tanken om at gå glip af årets helt store begivenhed “Folkevandring til SKAT” – ja den er faktisk lidt skræmmende. Vi dansker går jo nærmest i en form for massepsykose og alt andet bliver kastet til side, for hvis vi ikke ser vores årsopgørelse på samme dag som den bliver frigivet – eller i hvert fald senest dagen efter – så er det jo lige som vi tror, at pengene vil forsvinde op i den blå luft eller en eventuel restskat vil blive markant forhøjet.

Som selvstændig kan jeg og min mand jo desværre ikke se vores årsopgørelser endnu, men det har bestemt ikke forhindret os i at deltage i massepsykosen… For det kunne jo være… Som om!!! Nå men da den himmerigske dør ind til SKAT’s hjemmeside endelig åbnede sig for os, var det dog ikke muligt at indberette noget som helst på grund af opdateringer. Så i stedet fik jeg lige kigget forskudsopgørelsen for 2015 i gennem og udfra tallene må jeg desværre sande, at mine forventninger må nedjusteres ret kraftigt. Måske lidt som at have forventet en luksus suite på et krydstogt og så i stedet blive præsenteret for en søle opredning i kabyssen. Sådan har jeg det lige nu eller måske nok nærmere følelsen af, at mit luksus cruise er blevet aflyst pga. en konkurs og jeg står nu med regningen uden at kunne få pengene tilbage.

2kr

Som det ses af ovenstående billede, så er der nogen i husstanden der har grund til at feste – men det er altså ikke mig;o)

Stille lørdag

Sidste weekend blev brugt i et hæsblæsende tempo (men mere om den senere), så det har været yderst tiltrængt og ventet med længsel at denne weekend bare skulle foregå helt nede på jorden uden nogen planer what so ever. Ingen planer slap vi dog ikke helt for, da mand og ældste søn skulle ud og arbejde et par timer for at skrabe penge sammen til en kommende lejrtur. Men ud over det så er der absolut INTET på programmet and I like it.

Lige nu har ældste barnet buret sig inde på værelset. De to store drenge har smækket døren efter sig ind til computerværelset (og vi ser dem formindeligt først omkring spisetid igen). Jeg kan høre, at de to mindste er ved at omtransformere stuen til en kampzone med farlige alligatorer og forbrydere, men ved I hvad? Det er bare helt okay, for imens jeg gemt mig på deres værelse og allieret mig med en kop te og en god bog. Jeg er musestille og har ikke i sinde at komme frivillig frem fra mit skjul. Livet er bare dejligt. Håber I også nyder jeres dag.

2015-10-03 15.24.17

Ej men altså og så er der kage – Lykken vil da ingen ende tage…

 

Magtsyg og egoistisk

Flere af mine venner og bekendte har de seneste dage taget en “test” inde på facebook, hvor de hurtigt og nemt og med meget få klik får af vide, hvad deres navn betyder eller hvad deres børns navne betyder. Sjovt nok er resultaterne altid spækket med sukkersøde og rosenrøde ord såsom omsorgsfuld, livlig, blid, venlig, hjælpsom, ambitiøs, troværdig osv. i den dur. Det er lige før det hviner i tænderne bare man ser det lyserøde pastelfarvet candyfloss-lignende svar, når det dukker op i ens nyhedsfeed. Det kunne da være lidt sjovere og en anelse mere troværdig, hvis den bare en gang imellem bonnede ud med beskrivelser som egoistisk, magtliderlig, belastende, klæbende, doven og utroværdig. Hvad f***** mon disse mennesker egentlig hedder eller måske findes de bare ikke?

Kan I lige se det for jer, at en af jeres venner på facebook skriver følgende til testens resultat; Det passer bare så godt på min søn…

Og beskrivelse var følgende;

ALLIGATORTORN

Dit barns navn betyder: Hævngerrig og svag!

Dit barn har en utrolig voldsom og uhensigtsmæssig indvirkning på andre mennesker. Når dit barn møder selv den mindste forhindring stiller det sig på bagben og skriger indtil det får sin vilje og det skal det nok få. Dit barn er manipulerende og er rent ud sagt “a pain in the butt”

Nej vel??? Men derfor kan det jo godt passe;-).

 

2015-07-11 19.38.08

 

Karakter

Et eller andet sted har jeg altid syntes, at det var noget “sjovt” noget at flashe sine karakter på facebook og lignende sociale medier – I hvert fald sine børns. Børnene har jo nået en vis alder og hvis noget så personligt som karakter skal flashes, så må det da være børnene selv der vælger at smide det op på deres væg. Jo bevares, jeg forstår skam godt, at forældre er ved at revne af stolthed, når ungerne til deres afsluttende eksamen scorer et flot 12-tal. Det er jeg da også… Og med 5 meget forskellige børn, har jeg jo stort set et barn for hvert et tal på karakterskalaen og selvom det kun er de 2, der er begyndt at få karakter i deres uddannelse, så er jeg ikke i tvivl om, at hele skalaen ville komme i brug, hvis de alle skulle bedømmes på faglighed i visse fag. En sætter sig ind i tingene og er samtidig en all-rounder og får derfor ret flotte karakter i alle fag. En anden synes nogle fag er svære og knokler. Han får måske 4 i disse fag. Andre fag er han ret stærk i, men gider ikke gøre en indsats – for det er jo for nemt. Det har så resulteret i et 10 tal. Jeg må indrømme, at jeg er langt mere stolt af 4-tallet end 10-tallet og det ved han også godt… Så uanset om mine børn får 4 eller 12, er stoltheden dælme stor, så længe jeg ved, at de har gjort deres bedste. Men har alle forældre det sådan, tænker jeg nogle gange, når jeg ser alle 12-tallerne på facebook? Ville de samme forældre også have slået det stort op på de sociale medier og lykønsket “lille” Peter med 4-tallet og den afsluttende eksamen? Jeg har i hvert fald endnu til gode at se sådan en lykønskning. Det minder mig lidt om, da min søn (ham med 4- og 10-tallerne) spurgte mig om han måtte få karakterpenge, hvis han fik 12 – Karakterpenge har jeg så også altid syntes var noget mærkeligt noget. Her måtte jeg forklare ham, at karakter siger så uendelig lidt om hvem han er og hvad han kan. Ingen tvivl om, at han kunne forøge sine lommepenge væsentligt ved motivationen af karakterpenge – i hvert fald i hans stærke fag. Men som skrevet, så har han måske lagt langt mere tid, kræfter og energi i hans 4-tal. Så (blandt andet) derfor bliver mine børn ikke belønnet for 12-taller af mig med hverken penge eller et opslag om deres karakter på facebook.

Hvad andre gør, kan jeg være fuldstændig ligeglad med og jeg skal skam nok også like deres opslag, når jeg ser dem.

karakter

Uanset hvad…

…Så er Danmark i morgen også et fremragende land at vågne op i og det er uanset, hvem der kommer til at sidde på regeringsmagten. Heldigvis kan vi i Danmark indgå brede forlig og reformer, så de bliver spiselige for de fleste eller de bliver i hvert fald en lille smule mindre brækfremkaldende og vi borgere kan derfor være nogenlunde sikker på, at den politik der er blevet besluttet i en valgperiode også gælder selvom den rækker ind i den næste. Og det er måske meget godt – Det kan i hvert fald være med til at skabe tryghed, at man ved hvad man kan forholde sig til.

I dag har jeg været oppe og stemme. Jeg synes det er en fest. Alle er glade og ønsker hinanden “godt valg” på tværs af politisk overbevisning. Og så er det da bare en fest at være med til at fejre demokratiet. Så hvis du endnu ikke har været forbi stemmeboksen, så afsted med dig – Jo flere jo bedre til vores alle sammens fest.

Noget der desværre ikke har været en fest, er denne valgkamp. Hold da op, hvor har de været ulidelige at høre på. Svinet hinanden til og snakket mere om modpartens politik end deres egen. Det gælder sikkert begge blokke, men afhænger vel af øjnene der ser. Faktisk har jeg fundet det så usmageligt, at jeg kun har set partilederrunde og en duel mellem Helle og Løkke. Men heldigvis kan man vel sige, at min stemmer beror på den politik der er ført de seneste 4 år og de politiske udmeldingerne der er kommet i samme periode og ikke alt det mudderkastning og personfnidder der har været de sidste 3 uger.

Så uanset om du også har politikerlede eller ej, vil jeg opfordre dig til at bruge din demokratiske ret og give din stemme til kende. Du kan stadig nå at deltage i festen, men skynd dig for indenfor 1 time lukker valgstederne.

Med ønsket om et rigtig godt valg til alle… Og lad os så tale ordentligt til hinanden.

2015-06-18 17.07.26

Older posts