Børn og poledance

I går sad jeg sammen med sønnike på 9år og så “Danmark har talent”. Ind træder en kvinde som skal optræde med disciplinen poledance. Hun får efterfølgende rigtig meget ros af dommerne for sin optræden. Men de er ikke eneste hun har taget med storm. Min søn er åbenlyst også meget imponeret og fortæller mig, hvor rørt han blev af hendes optræden. Som han sagde; blev han ramt i hjertet for det mindede ham bare så meget om min og hans fars kærlighed til hinanden<3. Og så blev jeg dælme også rørt;-).

download-2

Ting kan misfortolkes (hvis man vil)

Vi har vel alle set en krimi eller et dokumentarprogram, hvor børns tegninger kan give anledning til bekymring og mistanke om mistrivsel. Og man behøves vist ikke at være uddannet børnepsykolog for at kunne lægge en masse “snavs” ind i min søns tegninger. Men men men de kan også overfortolkes, for i følge min søn er forklaringen på disse tegninger helt og aldeles uskyldige, svaret på en livlig fantasi kombineret med en gennemsyret frækhed;-).

Første tegning er, i følge Sigurd, en MEGET vred mand der har fået stjålet sin kæreste. Han har været op og kæmpe med manden der stjal hans kæreste, så nu har han fået en bule i panden og en spaghetti-arm. Sådan var historien bag i hvert fald i dag. I morgen er den måske helt anderledes;o). Det andet billede er et selvportræt, hvor han er fræk og viser bar r** til hele familien. Og jeg må altså give ham – Det ligner faktisk ret godt – Altid med et smil på læben, et glimt i øje og nyder at være centrum i universet – En gut med mod livet<3.

Så uanset hvad en analyse af disse tegninger muligvis kunne komme frem med, så elsker jeg dem og min søn elsker dem. Så derfor var der heller ingen tvivl om at de skulle foreviges som et tryk. Valget faldet på et indkøbsnet som jeg nu stolt kan svinge med, når jeg skal på den ugentlige indkøbstur.sigurdtaske

KLUBBEN for børn

I julegave fik mine 4 drenge medlemsskab til PandaClub. Vores ældste ønskede sig alligevel oplevelser i gave. Vores næstældste er vild med dyr og de 2 yngste har værelset fyldt med legetøj og nyder bare at lave noget sammen med familien. Derfor var det også helt utroligt at kunne finde en gave som kunne opfylde alle drengenes behov. Og man må sige, at kortet opfylder deres behov – Det giver nemlig adgang til 11 attraktioner i Danmark og de langt de fleste er attraktioner med dyr, så det skal nok opfylde ønsket om oplevelser og ønsket om at se en masse dyr og få viden om dem. Derudover giver kortet adgang til minimum 5 events, hvor kortholderen kan invitere 3 familiemedlemmer gratis med. Så den 14. februar sætter hele familien sig i bilen og turen vil gå til Randers Regnskov. Vi glæder os og samtidig kan vi jo, når vi alligevel er på de kanter, aflægge noget familie et besøg. Og for at gøre det hele lidt mere win-win (hvis det da ikke allerede er det), så støtter du et godt formål;-). Du kan læse mere om PandaClub lige her og medlemskortet kan bestilles lige her.

img_20170104_140815

Efterårsferie

Efterårsferie er for en mig en blanding af hygge, langsomt tempo og ren afslapning – Faktisk så afslappende og stilstående, at børnene de fleste dage slet ikke er kommet ud af nattøjet. I går vurderede jeg dog, at børnene trængte til at se noget andet end husets indvendige vægge – Det gjorde jeg i hvert fald. Så bilen blev pakket og vi drog mod Kerteminde – nærmere bestemt Fjord & Bælt centret. Det var som altid en dejlig oplevelse som både børn og jeg nød. Drengene fik også hilst på en ny legesyg “ven” som om muligt havde mere krudt i r**** end dem selv;o).

Som det ses på billederne havde vi ladt nattøjet blive hjemme – Morgenhåret havde vi dog taget med;-D

picmonkey-collage1

Det gør moar…

Her i huset er børnenes lektielæsning primært min opgave. Altså i hvert fald når det gælder de mindste. Vores store pige, som nu går på preIB, henvender sig oftest til hendes far, når lektierne volder problemer. Men når det kommer til vores drenge i de mindre klasser og vores søn i børnehaven som går i sprogskole og derfor også har lektier for, så er det altså mig der står for skud. Ikke at de har mange lektier for, men de har jo den daglige læsning og børnehavebarnet har et spil eller lignende der skal spilles.

Nogle dage er motivationen bare større end andre og det bærer min løsning af mindstemandens opgave vist præg af. Opgaven lød; Find på 3 sætninger, hvor flest mulige ord starter med k og ligeledes 3 sætninger med t. Mit første bud blev lavet under x-factor og måske mit manglende fokus kan ses:0).

  • Koen Klaus’s klunker kløer imedens kloakmester Kris kaster op i kaskader.
  • Hos kedelige Keld kradser krisen og konkursen kommer kvikt krybende.
  • Kluntet Kresten kaster kæmpe kartofler i kæften.
  • Trute Trine tager tamponen i tissekonen og tisser med tissetrolden.
  • Tonstunge Totte tager talrige tarteletter til trods for Tante Tut’s triste tårer.
  • Tarvelige Troels træder på tusindvis af tissemyrer under tilråb fra tåber.

Efter en god nats søvn og lidt snakken med min 5 årig søn, kom vi i fællesskab frem til nedenstående løsning. Min søn er meget stolt af vores resultat, så det er det der vil blive afleveret i sprogskolen i morgen – også selvom jeg er sikker på, at der kunne komme en masse snak med børnene om de ovenstående udsagn;o)

20160328_112015

Sådan en mor er jeg…

Jeg må med hånden på hjertet indrømme, at jeg vist nok er langt fra det der karakteriserer en politisk korrekt mor, en speltmor, en overskudsmor eller en hvilken som helst anden mor som vi sætter op på en piedestal for der efter at gøre alt for at skyde vedkommende ned igen. Nææ jeg er nok bare sådan helt almindelig gennemsnitslig… Men når det er sagt (eller skrevet) så gør jeg faktisk en hel masse ting som jeg ikke snakker højt om – I hvert fald ikke før nu. Så her har I 3 ting jeg gør, men som jeg ikke ligefrem vil prale med i mødregruppen. Nu gør jeg det så på blog i stedet for (måske ikke praler, men offentliggøre), men hey – med bloggens antal læsere svarer det vel til, at stå på den jyske hede og råbe det ud – samme antal mennesker vil høre/læse det.

  1. Jeg fortrækker at give mine børn fredagsslik fremfor et vel organiseret frugtfad. Det er dog sket og børnene nød det rent faktisk og efterspurgte slet ikke det manglende slik. Jeg fik i allerhøjeste grad taget billeder og dokumenteret min egen perfektion på de sociale medier og klappede mig selv på skulderen i takt med, at likes begyndte at tikke ind. Men for f***** det tager jo tid at skær alt den frugt og arrangere så det ser overskudsagtigt og indbydende ud. Så er det altså bare nemmere at hælde en pose farverig slik op i en skål og sige; “Max. 5 stykker hver” til unger. Slik fedter også bare mindre end et frugtstykke der bliver klemt i hånden og som efterhånden tørres af i blusen, møbler eller hvad der lige er indenfor 10 cm rækkevidde af barnet. At frugtfadet var en stor misforståelse kom nok tydeligst til udtryk, da frugten var spist, Disney Sjov sluttede, børnene blev puttede og like-stormen på de sociale medier lige så stille døde ud. HVAD F***** SKULLE JEG NU KØRE IND. Jeg siger det bare; Overhovedet slet ikke gennemtænkt.
  2. “Når jeg smører mit barnets madpakke, så smører jeg den med kærlighed”. Lige så sikkert som AMEN i kirken, så kan du være helt sikkert på, at denne sætning aldrig er kommet ud af min mund. Heldigvis er jeg velsignet (for at blive ved de kirkelige fraser) med en mand der stort set dagligt står for madpakkesmøringen. Men det hænder, at han er ude og rejse og jeg derfor ikke kan se mig fri for at tage tjansen. Selvfølgelig bliver børnene til tider også involveret i deres egen madpakkesmøring, men det kræver altså også lidt planlægning – En planlægning som måske nok har det med at skride i en travl hverdag. Så når jeg er alene, så ender det faktisk oftest med, at madpakkerne laves, når børnene sover og heller ikke på dette tidspunkt er det bestemt ikke lysten der driver værket. Det bliver til en rundtenom, en snack og lidt grønt – Ikke noget der imponerer. En gang har jeg dog overrasket og imponeret mig selv. Det var da jeg lavede denne madpakke til sønnike.madpakkeEn madpakke der imponerede og høstede roser fra pædagogerne, men ikke fra knægten der knap nok spiste en enkelt lille bid. Så dælme om jeg gider bruge tid på det, når nu en klemmer tager på den gode side af 30 sek. at smøre – Dette skulle måske lige være for det selvtillidsboost, pædagogernes begejstring gav mig.
  3. Sidst men ikke mindst så er jeg også sådan en mor der jævnligt siger “lige et øjeblik” til mine børn i håb om, at de glemmer det de spurgte om og jeg derved kan tilsnuske mig par minutter ekstra ro.

Må I alle have en rigtig god dag og gå dagen i møde med rank ryg og løftet pande – Og det uanset hvem I er og om I er mødre eller ej.

Børn og deres fremtidsdrømme…

For snart længe siden – Ja faktisk mere end 3 måneder – havde jeg en lille snak med min 8-årig om hans fremtidsplaner. Mange børn (måske primært drengebørn) drømmer jo om at blive politimænd eller brandmænd. Men ikke min dreng… Han fortalte meget alvorlig, at hans store drøm var at blive enten rummand eller fodboldspiller. Det skal nok ses i lyset af, at samtalen fandt sted lige omkring Danmark fik sin første dansker i rummet. Lige nu er drømmen om rummet nok gledet lidt i baggrunden for drømmen om at komme til at spille for Danmark. Han er i hvert gået i skarp træning på det lokale U8-hold;o).

CarlJohan

Man vil jo så gerne give børnene det de ønsker sig…

Julen er vel for de fleste fyldt med traditioner. Sådan er det i hvert fald hos os. I snart mange år har vi holdt jul her hjemme, hvor vi bare har været os selv. Jeg nyder det. Min mand nyder det. Ingen stress og jag med at få pakket bilen med alle vores julegaver (tvivler også på, at de ville kunne være i Aygo’en). Heller ingen sure miner, når bilen igen skal fyldes med de nu udpakket gaver og trætte børn sent om aftenen. Nej vi nyder, at juleaften foregår i et stille og roligt tempo og når trætheden for alvor begynder at melde sig – Ja så kan børnene lade gaverne stå, trisse i seng og så fortsætte deres leg, når de vågner 1. juledag (dagen, hvor nattøj er tilladt hele dagen – ja vel nærmest en slags dresscode). Sådan troede jeg faktisk også at børnene havde det, men nu er de to store begyndt at ytre ønske om at holde jul sammen med andre. De har faktisk været ret velholdende i deres talen om deres ønsker for julen… Vel nærmest grænsende til det irriterende. MEN hvad gør man ikke for sine børn? Måske denne annonce kan hjælpe dem med at få deres ønske opfyldt;-).

guloggratis

Stille lørdag

Sidste weekend blev brugt i et hæsblæsende tempo (men mere om den senere), så det har været yderst tiltrængt og ventet med længsel at denne weekend bare skulle foregå helt nede på jorden uden nogen planer what so ever. Ingen planer slap vi dog ikke helt for, da mand og ældste søn skulle ud og arbejde et par timer for at skrabe penge sammen til en kommende lejrtur. Men ud over det så er der absolut INTET på programmet and I like it.

Lige nu har ældste barnet buret sig inde på værelset. De to store drenge har smækket døren efter sig ind til computerværelset (og vi ser dem formindeligt først omkring spisetid igen). Jeg kan høre, at de to mindste er ved at omtransformere stuen til en kampzone med farlige alligatorer og forbrydere, men ved I hvad? Det er bare helt okay, for imens jeg gemt mig på deres værelse og allieret mig med en kop te og en god bog. Jeg er musestille og har ikke i sinde at komme frivillig frem fra mit skjul. Livet er bare dejligt. Håber I også nyder jeres dag.

2015-10-03 15.24.17

Ej men altså og så er der kage – Lykken vil da ingen ende tage…

 

Older posts