Nyt legetøj

Jeg har lige modtaget en pakke sendt helt ude fra Kina. Det var lidt et spontan køb, men når det nærmest koster gratis, så kræver det altså ikke så mange overvejelser inden der trykkes på køb. Pakkens indhold var et lystelt, fotobox eller hvad sådan en nu kaldes. Det er ikke stort, men til mindre produktbilleder på min webshop kan den bestemt godt bruges. Jeg kunne ikke vente med at teste det, så her kommer 2 billeder taget med min gamle Samsung mobil. Jeg er ret begejstret for, hvilken effekt sådan et lystelt har.

Samme genstande fotograferet – eneste forskel er, at det første billede er taget uden lystelt og det andet er genstandene placeret indeni lysteltet.lystelt

Home Sweet Home

Jeg har tidligere blogget, faktisk i flere år, men efter en længere pause, har jeg ikke rigtigt kunne komme i gang igen. Lysten mangler bestemt ikke længere, men på trods af flere tiltag har det bare ikke føltes rigtigt, når jeg har trykket på “post-knappen”. Den gode mavefornemmelsen har ikke været tilstede. Jeg har udviklet mig i den tid der er gået, hvor jeg har holdt blogpause og jeg føler mig bare ikke længere hjemme på min egen blog. Så efter mange overvejelser har jeg bestemt for at starte denne blog op. En ny start, hvor jeg igen kan være med til at indrette, forme og bygge bloggen op, så den føles som et hjem. Jeg glæder mig og er spændt på at byde jer velkommen til mit nye hjem også selv om det gør lidt ondt at sige farvel til det gamle… Men hey minderne vil jeg jo stadig have.

2015-02-19 00.59.51